Vi kan få mere faglighed i folkeskolen og dygtigere elever, hvis vi ændrer én ting

Vi har på mange måder en god folkeskole. Vores børn lærer både at regne og skrive, om dansk, historie, matematik og meget andet. Der er plads til alle børn, uanset hvem de er. Og vores lærere går op i, at børnene trives. Så langt – så godt!

Men så har vi fået lavet en ting, som vi nu må erkende, på ingen måde fungerer. Den såkaldte ”understøttende undervisning”. Læringsaktiviteter, som ligger udover folkeskolens faste fag og emner.

Og mens der ikke er formuleret Fælles Mål for understøttende undervisning, så ser vi, at hver sjette elev ikke består dansk og matematik.

Dét er ikke et resultat, vi kan være stolte af.

Og her kommer så det absurde: Vi bruger det der svarer til 3.800 lærere på noget, der ikke virker.

Det er ikke lærernes skyld. Det er politisk besluttet.

Det Konservative Folkeparti har været med til at træffe beslutningen – dog med en sund portion skepsis. Idéen var at skabe en mere varieret undervisning især for de fagligt svageste elever. Men det er endt med ikke at fungere i praksis. Og de fagligt svageste er ikke blevet løftet med reformen: Lige nu kører ordningen med ”Understøttende Undervisning” på femte år, og det sluger stadig lærernes timer. Så mange timer, at det omregnet svarer til 3.800 fuldtidsstillinger.

Det er også en sjat. De timer skal selvfølgelig bruges på noget, der virker. Det kan være rigtig undervisning i dansk eller matematik. Det kan også være, at der er en ekstra lærer i klassen. Eller det kunne være en afkortning af den lange skoledag. Hvordan ved vi, at det ikke virker?

Jo, det nationale forsknings- og analysecenter for velfærd har undersøgt sagen. De konkluderer, at eleverne hverken trives mere eller er blevet dygtigere af, at der er indført ”Understøttende Undervisning”.

Kun fire ud af ti skoleledere mener, at der på deres skole er en fælles forståelse af, hvad den understøttende undervisning rummer.

Eleverne ser i udpræget grad ”Understøttende Undervisning” som et rum for leg i en alt for lang skoledag. Det viser en undersøgelse fra Danmarks Evaluerings Institut.

Giver det virkelig mening at bruge 3.800 lærere på såkaldt understøttende undervisning, når det ikke har virket? Nej.

Giver det mening, når man tydeligt kan se, at der er gode erfaringer med at bruge lærertimerne på kortere og bedre skoledage? Nej, så lad os fjerne ”Understøttende Undervisning” og bruge lærernes tid bedre.

Nogle skoler har fået lov til at fjerne ”Understøttende Undervisning” og i stedet bruge lærerens tid til at være til stede som lærer nummer to i en anden klasse.

Det har været en stor succes. Knap ni ud af ti forældre er tilfredse med beslutningen om at forkorte skoledagen og ændre understøttende undervisning til to-voksne ordninger et år efter implementeringen.

Vi skylder os selv at få tilført de her op til 3.800 lærere til rigtig undervisning med det samme. Det kræver kun, at vi sløjfer en ordning, der ikke virker. Det skal vi! Er du enig, så del gerne vores budskab med andre.