13 konservative forslag til at styrke dansk eksport
Covid-19 har ramt erhvervslivet og dansk eksport hårdt. Danmark står ifølge Det Økonomiske Råd over for et eksporttab på op mod 193 milliarder kroner. Derfor kæmper Det Konservative Folkeparti for, at dansk eksport kan komme tilbage i fulde omdrejninger, så vi kan få dansk økonomi på rette spor igen.
Vores landmænd, rederier og medicinalvirksomheder er alle eksempler på virksomheder, som udlandet køber varer fra. Og disse virksomheder mærker i øjeblikket, at covid-19 har sat en stopper for deres indtjening. Det bringer danske arbejdspladser i fare, og dem skal vi gøre alt for at bevare.
Vi har derfor lavet en plan med 13 konkrete initiativer, der skal sikre danske arbejdspladser. Vores plan indeholder alt fra en national strategi på life science-området til at genindføre forskudsmomsordningen og styrke State of Green, der er et grønt eksportsamarbejde mellem det offentlige og erhvervslivet.
Der vil stadig være behov for at sænke selskabsskatten og sikre gode danske konkurrencevilkår. Det kæmper Det Konservative Folkeparti stadig for – og derfor er denne plan et supplement til vores i forvejen velkendte politik.
Vi har råd til planen, men vi har ikke råd til regeringens udlændingelempelser. Derfor finansierer vi bl.a. planen ved at tilbagerulle regeringens lempelser af udlændingepolitikken. Det kan du alt sammen læse nærmere om herunder.
Forslag 1: National life science-strategi
Hvad handler forslaget om?
Life science er en enorm motor i dansk eksport. Dansk life science er kilde til 83.000 jobs og bidrager årligt med eksport for 108 milliarder kroner. Vi foreslår, at dansk life science-eksport skal boostes via en national strategi, som gør fremtidens sundhedsvæsen klar til nye sundhedsløsninger, lægemidler, diagnostik og teknologier. Derfor vil vi lave en national strategi, og vi afsætter over en fireårig periode samtidig 200 millioner kroner til:
- Etablering af Dialogforum for Life Science samt Innovationsråd
- Puljer og pilotprojekter for kompetenceudvikling
- Nye incitamentsstrukturer og tiltag i sundhedsvæsenet
- Puljer, der understøtter udbygning af risikovillig kapital
- Nye initiativer for at styrke vilkår for offentligt/privat samarbejde og klinisk forskning
Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 2: Forskudsmomsordningen genindføres
Hvad handler forslaget om?
Forskudsmomsordningen var en ordning, der gav danske virksomheder, som skulle have moms tilbage fra Skat, mulighed for at få udbetalt et rentefrit lån hos staten.
Konkret kompenserede ordningen eksportvirksomheder for de tre uger, hvor de venter på, at skattemyndighederne behandler virksomhedens anmodning om at få refunderet den moms, som virksomheden bl.a. har lagt ud i forbindelse med køb fra danske underleverandører.
Kort sagt: Det er en ordning, som sørgede for, at eksportvirksomhederne havde likviditet, imens de venter på, at myndighederne behandler deres sag om for meget betalt moms.
Den ordning ønsker vi genindført, så eksportvirksomheder ikke lider under, at de ikke har råd til investeringer i en periode, fordi de venter på deres sagsbehandling fra myndighederne.
Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 3: Arbejde for at udskyde betaling af importtold
Hvad handler forslaget om?
Betaling af importtold er hindrende for danske virksomheder. Særligt i forhold til danske producenter, som laver højværdiprodukter, der senere skal eksporteres.
Derfor foreslår vi:
- At give mulighed for at udskyde virksomhedernes betaling af importtold. I 2018 betalte danske virksomheder 3,4 milliarder kroner i importtold ifølge DI. Udskydelse af importtold vil skulle aftales i fællesskab mellem EU’s medlemsstater.
- At udsætte betaling for fejlagtige toldopgørelser. For nogle varer, f.eks. elektronikprodukter, kan det for virksomhederne være vanskeligt at fastsætte den præcise toldkode, hvilket kan give grundlag for fejl, som senere skal opkræves af toldstyrelsen. Vi foreslår, at virksomhederne får mulighed for at udsætte denne betaling.
Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 4: Ophæve loft over FoU-skattekreditter
Hvad handler forslaget om?
De eksisterende forsknings- og udviklings-skattekreditter (FoU) giver forskningstunge virksomheder med underskud adgang til at få udbetalt skatteværdien af den del af deres underskud, der kan henføres til FoU-omkostninger.
I dag er der på ordningen et loft, så virksomheden maksimalt kan få udbetalt selskabsskatteværdien af 25 millioner kroner – svarende til 5,25 millioner kroner (22 pct.).
Det loft foreslår vi suspenderet i 2020 og 2021. Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 5: Skattefri låneordning for 2020-skattekreditter
Hvad handler forslaget om?
Det er aftalt at fremrykke betalingen af 2019-skattekreditterne, så de udbetales i juni 2020. Det kan også aftales for 2020- og 2021-skattekreditterne, men det ville stadig betyde, at virksomheden skal vente til medio 2021 med at få udbetalt skattekreditten for 2020.
Vi foreslår samme model som DI, hvor der ekstraordinært indføres en rentefri låneordning, så forskningstunge virksomheder med udsigt til underskud i 2020 kan få adgang til deres forventede skattekredit allerede nu. Ordningen bør tage udgangspunkt i virksomhedens historiske FoU-omkostninger. Hvis det ved årsopgørelsen viser sig, at virksomheden har fået udbetalt et for stort beløb (fordi FoU-omkostningerne var lavere end antaget, eller fordi underskuddet endte med at blive lavere end forventet), skal dette beløb (og renter heraf) tilbagebetales.
Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 6: Styrke State of Green
Hvad handler forslaget om?
Der er fra hele verden stor interesse for det danske arbejde med den grønne omstilling og vores viden og teknologiske løsninger. Det skal vi udnytte. Både for at sprede vores idéer og erfaringer, men også for at fremme grøn dansk eksport og sikre vækst og arbejdspladser.
Denne opgave varetages i dag af State of Green, et offentligt-privat samarbejde, der blev etableret i 2008. Staten er medejer sammen med bl.a. DI, Dansk Energi og andre.
State of Green arbejder målrettet på at formidle danske løsninger til udenlandske politiske beslutningstagere samt kommercielle beslutningstagere fra hele verden. Det gøres f.eks. ved besøg at besøge større delegationer i Danmark med udgangspunkt i besøgscenteret House of Green. Det arbejde skal forsat udvikles og understøttes fra statens side til gavn for danske virksomheder.
Forslaget giver et varigt mindreprovenu på 5 millioner kroner.
Forslag 7: Særlig eksportindsats i det danske rådgivningssystem
Hvad handler forslaget om?
Vi foreslår, at der iværksættes en særlig eksportindsats i det danske rådgivningssystem, der skal fokusere på:
- I første omgang aktiviteter, der understøtter løsninger inden for energieffektivitet til USA, Indien og Tyskland.
- Specialiseret rådgivning med afsæt i f.eks. modellen fra SMV:digital. SMV er betegnelsen for små og mellemstore virksomheder. SMV:digital er et erhvervsfremmeprogram blandt danske virksomheder.
- Konkrete eksportstrategier på særlige områder som f.eks. energi, sundhed og vand.
- Særlig adgang til udviklingsprogrammer i hele innovationssystemet.
Vi afsætter i alt 250 millioner kroner i 2020 til initiativet. Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 8: Styrket branding og markedsføring af danske styrkepositioner
Vi foreslår, at der iværksættes en branding og markedsføringsindsats på følgende områder:
- Danmark som grønt eksportland af f.eks. energiløsninger og vandteknologi
- Markedsføring af den danske fødevareklynge
- Markedsføring af de kreative erhverv
- Tiltrækning af turister
Forslaget givet et mindreprovenu på 50 millioner kroner i 2020 og 75 millioner kroner i 2021. Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 9: Boost af E-eksporten
Hvad handler forslaget om?
Stadig flere kunder starter deres søgen efter nye leverandører online. I Danmark er tallet procent ifølge en analyse fra DI Handel. Når værdikæder i denne tid brydes op, og kunder over hele verden skal finde nye leverandører, skal danske virksomheder stå stærkt. Vi foreslår at tilføre SMV:digital 20 millioner kroner ekstra, der skal målrettes en kickstart af danske små og mellemstore virksomheders e-eksport.
Forslaget koster 20 millioner kroner i 2020. Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 10: Flere eksportmedarbejdere i SMV’erne
Hvad handler forslaget om?
Mange eksportvirksomheder må afskedige medarbejdere som resultat af vigende salg grundet corona-krisen. Vi foreslår, at der etableres en ordning, hvor SMV’ere kan søge om støtte til at ansætte en medarbejder, der i særlig grad kan bidrage til at løfte virksomhedens eksportaktiviteter.
Vi afsætter 25 millioner kroner i 2020 og et mindreprovenu på 25 millioner kroner i 2021. Forslaget er varigt provenuneutralt.
Forslag 11: Fordoble pulje for fælles eksportfremstød
Hvad handler forslaget om?
Programmet for fælles erhvervsfremstød under The Trade Council (TC) har til formål at fremme dansk eksport og den økonomiske vækst i Danmark ved at bidrage til dansk erhvervslivs internationalisering, konkurrenceevne og eksportomsætning.
Vi foreslår at fordoble puljen til disse erhvervsfremstød allerede fra 2020 og sænke virksomhedernes egenbetaling fra 50 til 25 procent, så det tilskynder virksomheder til at indgå i disse erhvervsfremstød.
Forslaget giver et varigt mindreprovenu på 35 millioner kroner.
Forslag 12: Lavere egenbetaling på eksport- og investeringsfremmeområdet
Hvad handler forslaget om?
Vi vil reducere de samlede betalingsopgaver på eksport- og investeringsfremmeområdet for virksomheder med mindst 75 procent. Det giver virksomhederne bedre mulighed for at fokusere på at skabe eksportvækst. Betalingsopgaver på eksport- og investeringsfremmeområdet er i dag 116,5 millioner kroner.
Forslaget giver et varigt mindreprovenu på 87 millioner kroner.
Forslag 13: 20 ekstra eksportfremmearbejdere på danske repræsentationer
Hvad handler forslaget om?
Vi vil investere i 20 ekstra eksportfremmearbejdere på udvalgte danske repræsentationer eller ambassader, der skal styrke dansk eksport. Det skal ske på baggrund af en analyse i Udenrigsministeriet, der vurderer, hvilke udvalgte repræsentationer der er særligt gunstige i forhold til at styrke dansk eksport.
Eksportfremmearbejderne skal hjælpe danske virksomheder med enten at styrke deres nuværende markedsposition i udlandet eller åbne muligheder for, at nye virksomheder kan indtræde på udenlandske markeder.
Forslaget giver et varigt mindreprovenu på 18 millioner kroner.
Finansiering
På grund af årtier med ansvarlige reformer var dansk økonomi godt polstret på vej ind i sundhedskrisen. Råderummet er på 28 milliarder kroner i 2025. Det giver os mulighed for midlertidigt at hjælpe dansk eksport med at komme op i omdrejninger. Størstedelen omkostningerne er midlertidige. De varige udgifter finansieres krone til krone ved at afskaffelsen af deltagerbetaling på danskuddannelse rulles tilbage.
Afskaffelsen af deltagerbetaling på danskuddannelse rulles tilbage
Hvad handler forslaget om?
Den nuværende regering har afskaffet deltagerbetalingen på danskuddannelsen til bl.a. udenlandske studerende. Vi ser det som en lempelse af udlændingepolitikken, når alle gratis kan få undervisning i dansk. Derfor vil vi rulle det tilbage.
Hvad giver forslaget?
Forslaget skaffer et varigt merprovenu på 145 millioner kroner.
Lavere kontanthjælp til arbejdsløse udlændinge
Hvad handler forslaget om?
Selvom Socialdemokratiet lovede ikke at hæve de offentlige ydelser for udlændinge i valgkampen, så har regeringen allerede i 2019 hævet kontanthjælpen for arbejdsløse udlændinge.
Det vil vi rulle tilbage. Det er et klart løftebrud fra Socialdemokratiets side – og i en tid, hvor der er tusindvis af danskere, som mister deres job, er det ikke rettidig omhu at give højere ydelser til arbejdsløse udlændinge.
Hvad giver forslaget?
Såfremt der ikke er trådt et nyt ydelsessystem i kraft i 2021, giver forslaget et merprovenu på ca. 250 millioner kroner i 2021.