En værdig og omsorgsfuld ældrepleje
At blive ældre skal være noget, man glæder sig til.
Desværre er der i dag eksempler på en ældrepleje, som hverken er værdig eller omsorgsfuld. Det er ikke i orden.
I Det Konservative Folkeparti ønsker vi en ældrepleje, hvor man mødes af kompetente ansatte, der har overskud og kender den ældre.
Vi vil styrke det frie valg og give vores ældre bedre mulighed for selv at bestemme i hverdagen.
For ingen skal umyndiggøres, blot fordi man får behov for hjælp.
Samtidigt vil vi gøre det lettere for ildsjæle at byde ind med private alternativer til den kommunale pleje.
Og så skal man kunne gå fra et travlt liv på arbejdsmarkedet til et nyt seniorliv, uden at hverdagen pludselig synes tom og indholdsløs.
Kort sagt vil vi have værdigheden tilbage i ældreplejen.