Læs hele det konservative finanslovsudspil
”En borgerlig vej for fremtidens Danmark – Mere tryghed, skattelettelser og flere arbejdspladser”

34.000 nye arbejdspladser

Corona-krisen har kostet tusindvis af danske arbejdspladser. Det kan mærkes – både hos den enkelte, der ikke længere går på arbejde, men også på økonomien. Derfor er der brug for at skabe flere job i Danmark. Med finanslovsudspillet skaber Det Konservative Folkeparti ca. 34.000 varige arbejdspladser til gavn for danske familier. Samtidig vil de mange initiativer i udspillet gøre Danmark ca. 36 milliarder kroner rigere i 2025, ligesom skatten for borgere og virksomheder vil blive lettet med godt 6 milliarder kroner i 2021.

Bedre forhold for erhverv og investorer

Vi ønsker lavere og enklere skat. Derfor påbegynder vi en udfasning af arveafgiften, så familieejede virksomheder kan gå uskadt i arv. Vi fjerner skatten på arbejdstelefoner helt. Vi sænker aktiebeskatningen fra 42 procent til 40 procent allerede næste år, derfra letter vi den yderligere, så den kommer ned på 27 procent inden for fem år. Vi letter også selskabsskatten – alt sammen for at skabe et Danmark, hvor der er bedre råd til at ansætte, udvikle og tjene penge. Der er ingen penge at dele ud til velfærd, hvis Danmark ikke tjener penge.

Ældre skal have frit valg

Alle ældre skal have ret til mere selvvalgt hjælp, uanset hvor de bor i landet. Vi vil fordoble klippekortsordningen, der giver ældre mulighed for selv at vælge den omsorg, som de har brug for. Alle skal have ret til en times klippekort, uanset hvor de bor i landet. Ældre må selv vælge, om hjælpen skal gå til madlavning, rengøring, pleje, gåture eller noget femte. Forslaget om at fordoble ældres klippekort koster 650 millioner kroner. Pengene bliver fundet ved at tilbagerulle regeringens forhøjede overførselsindkomster til udlændinge og genindføre betaling for udlændinges danskkurser.

Alle feriepengene udbetales

Vi ønsker, at alle feriepenge udbetales. Det er folks egne penge, og dem må de selv bestemme over. Det er muligt at få udbetalt tre uger, og vi ønsker, at man også skal kunne få de sidste to uger udbetalt. Naturligvis til en flad skat på 38 procent, så ingen bliver trukket ind i topskatten, fordi de vælger at få udbetalt deres opsparede midler for at sætte gang i dansk økonomi.

100.000 ud af topskatten

Topskatten rammer i dag mange almindelige danskere, og de ender med at betale 56,5 procent af den sidst tjente krone i skat. Derfor vil vi i første omgang hæve grænsen for, hvornår der skal betales topskat, fra de nuværende 544.800 kroner til 589.800 kroner. Forslaget vil betyde, at 100.000 danskere ikke længere vil skulle betale topskat af deres indkomst. Samtidig vil den højere topskattegrænse øge beskæftigelsen med 2.200 personer og velstanden med 2,5 milliarder kroner. Vi afsætter 1,2 milliarder kroner til at hæve topskattegrænsen i 2021. På sigt ønsker vi topskatten helt afskaffet.

Sundhedsvæsenet vil få et løft

Et område, der har stort behov for at få tilført flere ressourcer, er psykiatrien. Særligt blandt unge har der været en voldsom stigning i andelen med en psykiatrisk diagnose de seneste år. Af samme årsag vil vi afsætte penge, så der kan oprettes 400 nye sengepladser i psykiatrien. Men ny viden er også vigtig for at kunne behandle sygdomme og bekæmpe de stigende udfordringer i psykiatrien. Derfor afsættes der 100 millioner kroner til forskning på området, ligesom en kommission skal komme med anbefalinger til, hvordan sygdomme kan forebygges. Forslagene kommer oven i vores mål om at uddanne flere læger.

Vi skal nå klimamålet i 2030

Den grønne omstilling af vores samfund er en af vores tids største opgaver. Vi skal gøre vores levevis grønnere uden at sænke levestandarden. I første omgang er vi blevet enige om at reducere udledningerne med 70 procent i 2030. Det er muligt, men ingen kender endnu den præcise vej derhen. Vi mangler i øjeblikket at reducere CO2-udledningerne med 16,1 millioner ton CO2. Vi har allerede vedtaget ambitiøse planer for omstillingen af bl.a. energi og industri, men vi mangler mere endnu. Vi ønsker eksempelvis en grøn omstilling af vejtransporten. Vi afsætter penge til at holde afgifterne lave på elbiler, og vi ønsker at gøre det lettere at være elbilejer.

Sværere at få dansk pas og krav til beskæftigelse

Indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande koster samfundet 33 milliarder kroner om året. I dag er næsten hver anden indvandrerkvinde ikke i arbejde. Derfor vil Det Konservative Folkeparti stramme 225-timersreglen, så man fremover skal arbejde 365 timer om året for at få fuld kontanthjælp. Samtidig skal fængselsdomme afskære kriminelle udlændinge fra at kunne få dansk statsborgerskab. Lige så vigtigt er det at kunne tale godt dansk, så fremover skal ansøgere bestå Danskprøve 3 – der er på et højere niveau end det nuværende krav om Danskprøve 2 – for at få dansk pas og stemmeret.

300 ekstra betjente

Politi, der kan rykke ud med kort varsel, er afgørende for danskernes tryghed. Dels fordi det skaber tryghed at se en betjent i gadebilledet, men også fordi det er godt forebyggende arbejde, der forhindrer kriminelle i at begå deres kriminalitet. Det Konservative Folkeparti ønsker af den grund at øge meroptaget på politiuddannelsen med i alt 300 betjente, hvilket det afsættes 71 millioner kroner til. Samtidig afsætter partiet 280 millioner kroner til andre initiativer i forbindelse med forhandlingerne til et nyt forlig, der skal styrke dansk politi og sikre borgerne mere tryghed.

Nyuddannede skal i job

Dimittender skal hurtigt i job, når de er færdige med deres uddannelse. I dag kan ledige nyuddannede, som ikke har forsørgerpligt, få 71,5 procent af den højeste sats i dagpenge, hvilket svarer til 13.664 kroner om måneden. Men den høje sats giver ikke det rette incitament til at komme i arbejde. For studerende kommer fra en meget lavere SU-ydelse på 6.243 kroner om måneden. Derfor foreslår Det Konservative Folkeparti at sænke dimittendsatsen til 8.500 kroner om måneden for ikke-forsørgere. Forslaget vil frigøre 1,2 milliarder kroner og øge beskæftigelsen med 3.900 personer.

Mere effektive jobcentre

I langt de fleste tilfælde, når en ledig finder et arbejde, sker det uden hjælp fra jobcenteret eller a-kassen. Kun i hver femte tilfælde formidler jobcenteret kontakten. Nogle af jobcentrenes indsatser har sågar decideret negativ effekt og fastholder mennesker i ledighed. Derudover er der mange penge at hente, hvis mindre effektive jobcentre kan løfte sig op på niveau med de mest effektive af slagsen. Det Konservative Folkeparti ønsker derfor at finde 1,5 milliarder kroner ved at effektivisere jobcentrene og kun prioritere indsatser, der giver mening rent samfundsøkonomisk.

Flere lærere på en klog måde

Der er ikke behov for at bruge så mange penge på folkeskolen og daginstitutioner, som regeringen vil. Med forslaget fra Det Konservative Folkeparti om at afskaffe den såkaldte understøttende undervisning kan der eksempelvis frigøres 3.800 lærerårsværk. De ekstra årsværk kan bruges på ting som at indsætte en lærer mere i dansk og matematik eller gøre skoledagen kortere for eleverne, så der bliver mere tid med familien. Regeringens øgede udgifter til flere lærere i folkeskolen og minimumsnormeringer i daginstitutioner skal derfor rulles tilbage, og det frigør 1 milliard kroner i 2021.