Børne- og socialminister Mai Mercado var på banen, da OMBOLDs årlige mesterskab i gadefodbold blev afviklet. Mai Mercado stod for åbningen af arrangementet, som i løbet dagen samlede hundredvis af tilskuere på Rådhuspladsen i København.
Hjemløse er et af ministerens store fokusområder, og derfor var hun glad for at fløjte fodboldturneringen i gang.
– Regeringens sociale mål handler netop om, at flere skal være en del af et godt fællesskab, og OMBOLD tilbyder et meningsfuldt, aktivt og støttende fællesskab for mange, der ikke selv finder vej til de etablerede idrætsforeninger. Den holdånd vil jeg gerne støtte op om, siger Mai Mercado.
Spillet og organisationen bag turneringen, OMBOLD, har i 13 år tilbudt flere tusinde socialt udsatte mennesker at være en del af et landsdækkende idrætsfællesskab.