Buch vil tage en kugle for dronningen og dø for Danmark

Når Jesper Buch tager en kandidattest op til valg i Danmark, bliver han testet positiv for konservatisme. Han elsker også dronningen, Forsvaret og hårdt arbejde. Så er der noget om snakken? Politisk Horisont besøgte Jesper Buch i hans private palæ på Frederiksberg til en snak om politik, værdier og familie.

Politisk Horisont møder den succesrige investor og grundlægger af madbestillingsfirmaet Just Eat i millionvillaen ’Det Hvide Hus’ på Dalgas Boulevard på Frederiksberg. Til en snak om noget andet end det, som han normalt taler om og er kendt for. Til en snak om politik og værdier. Ikke de økonomiske, men de menneskelige og nationale af slagsen.

Når snakken falder på Jesper Buch, tænker mange danskere måske på en hurtig iværksættertype. En kendis fra det populære DR-program ’Løvens Hule’. Måske tænker de også på en kynisk kapitalist og stenrig udenlandsdansker, der har forladt Danmark for sin egen skyld. Ja, måske tænker de, at han er en liberal type, der donerer millioner af kroner til partikasser. I så fald har man ramt uden for skiven i sin analyse af denne mand.

”Jeg skal ikke have en helikopter eller en yacht nede i Nice. Det er rigtig usundt og farligt, og man mister sig selv. Jeg ønsker ikke at være milliardær. De milliardærer i udlandet, som jeg har mødt, er halvskøre alle sammen. Jeg tror, at det er vigtigt at have et formål, når du står op,” siger Jesper Buch.

En ærkeborgerlig tilgang hos en mand, der gerne vil give noget tilbage til fædrelandet. Jesper Buch kan da heller ikke lægge skjul på sin dybe sympati for det konservative her i sit flotte, gamle Frederiksberg-palæ.

Er stolt af kongehuset
Han triller en tåre, når dronningen holder nytårstale, og Buch vil til hver en tid tage en kugle for majestæten, forklarer han. En patriot, der efter 10 års udrejse er vendt hjem. For han elsker ganske enkelt Danmark.

”Det lyder måske lidt latterligt og fuldstændig atypisk for en erhvervsmand som mig, men hvis vi røg i krig, ville jeg dø for det her land. Mit største mål nu – og det lyder måske lidt plat – er at få dannebrogsordenen,” siger Jesper Buch, der normalt er meget tilbageholdende med at sige ja til interviews.

Denne råkolde februartirsdag har han dog gjort en undtagelse og inviteret Politisk Horisont med ind i spisestuen, hvor kongerækken – fra dengang danskerne blev kristne til nu – pryder væggene.

Dannebrog er fremme ved sjusbaren, og stuens 700 kilo tunge træbord bliver ledsaget af 60 år gamle, danske designerstole, der efter sigende har stået i konferencerummet hos selveste Simon Spies.

”Formentlig har han og et par glædespiger siddet med bar røv på de her stole,” griner Jesper Buch og overrækker en smagsprøve på sit nyeste investeringseventyr – iskaffe blandet med havremælk – hvis mærke han dog må holde hemmeligt lidt endnu.

Den solide, konservative indretning er ikke nogen tilfældighed, og det viser da også en vis national indstilling, hvis man er villig til at give 6.500 kroner for kongeportrætter, erkender han.

”Vi skal være stolte af kongefamilien, og jeg tror i øvrigt, at det er rigtig godt for landet økonomisk. Jeg har aldrig forstået, hvorfor folk piber over, at det koster nogle millioner kroner om året. Det er ikke andet end misundelse. Prøv at høre: Den familie skaffer milliarder ind og samler folket,” siger Buch og peger på sine mange kongeportrætter.

Savner mere x-factor
En mand som Jesper Buch med konservative anstrøg – det har han kandidattestens ord for – ønsker sig ikke bare et stærkt kongehus, men også en borgerlig regering. Så hvad mener investoren om blå bloks nuværende situation? Først og fremmest savner han politikere, der skiller sig ud. Folk med x-factor – ikke levebrødspolitikere.

”Sådan nogle som Lars Boje fra Nye Borgerlige og Alex Vanopslagh fra Liberal Alliance har dæleme x-factor, det må jeg bare sige. Men det har Søren Pape også – bare på en lidt anden måde,” siger Jesper Buch og fortsætter:

”Han er mere konservativ, og det er den strategi, som man skal køre i det lange løb. De andre har nok en lidt mere frisk tone. Pape kører linjen, som man skal som konservativ. Men som konservativ kan man også være lidt mere gadedreng. Sådan en som Søren har det i sig,” konstaterer Buch.

Det er lidt den samme x-factor, som skal gøre sig gældende, når Jesper Buch beslutter sig for at investere i danske – og kun danske – startups. Han vil investere i mennesker, ikke brands.

”Der skal være ild i øjnene, flid og tro. Jeg vil hellere have en, som er god socialt, end en, som har en høj IQ. Evnen til at sparke døre ind, evnen til at kunne tale med folk i alle sociale lag og alle typer,” siger Jesper Buch.

For meget blå ballade
X-faktor er vigtigt at have for politikere, men det samme er holdånd, mener Jesper Buch. Det skal der være mere af, hvis blå blok skal opnå stabilitet, understreger han.

Der har i Buchs øjne været for meget ballade – eksempelvis omkring finansloven i 2017, da der var åben skyttegravskrig mellem Liberal Alliance og Dansk Folkeparti – og nu også i Venstre. Han mener, at det var derfor, at blå blok måtte overlade regeringskontorerne med de bonede gulve til Socialdemokratiet.  

Hypotetisk set – hvis Jesper Buch skulle starte sit eget parti – ville det første punkt på dagsordenen derfor være at sikre sig, at der ikke var en kamp om magten.

”Hvis jeg havde den mindste mistanke om, at nogle ville stikke hinanden i ryggen, ville de ryge ud på røv og albuer med det samme. Eller hvis jeg gennemskuede, at folk bagtalte hinanden. Jeg kan simpelthen ikke forstå, at det er så betændt i dag, og det er uanset, om det er rød eller blå blok,” siger Buch og fortsætter:

”Der er ét ord, som det handler om, og det er magt. Det er der ikke ret mange politikere, der anno 2021 er i stand til at administrere. Jeg er træt af de mange tidligere elevrådsformænd, der aldrig har været ude i det virkelige liv,” lyder den kontante melding fra Buch.

Kontroversielle forslag
Eksempelvis har statsministeren, finansministeren og erhvervsministeren tre års erhvervserfaring tilsammen. Buch mener, at det er rystende, at man kan blive minister uden erhvervserfaring eller offentlig ansættelse udenom partiernes administration og ungdomsorganisationer. Derfor har han også et noget kontroversielt forslag.

Han mener, at det bør være et krav, at man skal have et bestemt antal års erhvervserfaring for at kunne blive udnævnt til minister. Samtidig skal man være i aldersgruppen 35-65 år, mener Buch. Man skal kende livet, men også være i en arbejdsdygtig alder, forklarer han.

”Jeg forstår ikke, at Joe Biden kan blive præsident i USA, når han er så gammel. Han kan da ikke sidde i 14 timers forhandlinger dag efter dag. Omvendt begriber jeg ikke, at Thor Möger kunne blive skatteminister som 26-årig. Det fortæller mig, at den minister har et departement, som styrer hele den butik,” siger han.

Disciplinen, som Buch efterlyser, har han selv lært i Forsvaret, hvor han har rang af premierløjtnant. Han mener, at alle mænd som kvinder bør tage fire måneders værnepligt. Ikke fordi Danmark skal i krig, men fordi det kan præge folks fremtidige færd. Kammeratskab, loyalitet, hierarki og kommandoveje er den bedste kur for danskerne.  

”Og så finder man ud af, at man kan 10 gange så meget, som man selv tror. Man lærer, at man altså godt kan stryge sine egne skjorter og pudse sine støvler. Det behøver man sgu ikke sin mor til. Jeg mener, at det bør være obligatorisk for alle i fire måneder,” fastslår Jesper Buch.

Et atypisk testamente
Holdningen hos Buch bærer måske præg af, at han ikke selv kommer fra privilegerede kår eller er født med den berømte sølvske bagi. Men det er hans egne børn vel at mærke.

Buch ser gerne, at børnene går ’business-vejen’ som ham selv, men omvendt støtter han også 100 procent op, hvis de har et ønske om at blive sosu-assistent, folkeskolelærer, falckredder eller overtage hans portefølje. Det vigtigste for ham er, at de lærer værdien af hårdt arbejde.

”Jeg har i mit testamente valgt en lidt atypisk løsning, hvor de ikke får noget, før de er 30 år, da jeg tror på, at jeg vil fratage dem muligheden for at skabe deres egen DNA, hvis de lige pludselig får en masse penge. På den måde har de chancen for at skabe deres egen identitet og deres egen karriere,” siger han og uddyber:

”Mine børn har aldrig fået alt, hvad de peger på. For det er som sagt ikke i min DNA, og penge er heller ikke alt. Nogle gange køber jeg Freeway-cola, fordi jeg synes, at det er fantastisk, at man kan få en kasse for en 50’er. Og andre gange kan jeg godt få en hjerneblødning og købe en bil, som er dyr,” siger Jesper Buch.

Men det gør ikke den store forskel. For Jesper Buch er faktisk ikke mere lykkelig i dag, end han var, da han sad og spiste pasta med ketchup i en lejlighed i Gellerupparken og byggede Just Eat op.

”Jo, nu kan jeg tage til Ibiza og bo på hotel til 10.000 kroner om dagen og høre musik med de bedste DJ’s i verden og være sammen med en masse lækre mennesker, som alle kan noget specielt og har udrettet noget. Men der følger også mørkere ting med som stress. Med stor likviditet følger enorme bekymringer,” siger Jesper Buch.

Vil have danske børn
Buch er dog ikke at finde på Ibiza, men derimod Frederiksberg. Da han i 2016 besluttede at flytte tilbage til Danmark og blive her efter 10 år i udlandet, var det i høj grad for børnenes skyld. De er født i Spanien, har en brasiliansk mor og gik på engelsk friskole.

”Det er jo en total identitetskrise for dem. Men jeg har den holdning, at mine børn skal altså være danske. Så kiggede jeg på Storkøbenhavn, og det så dæleme godt nok rødt ud, men heldigvis er der en grøn plet på Frederiksberg,” siger investoren, der efterfølgende købte sin ejendom.

Han skrev en mail til den daværende konservative borgmester, Jørgen Glenthøj, og tilbød sin hjælp i forhold til iværksætteri. Samtidig begyndte han at kigge efter skole til sine børn.

”Det var vigtigt, at mine børn kom i folkeskole, da jeg gerne ville have dem på en kommuneskole. Jeg tror, at det er det mest sunde, at man går i skole med børn, der har forskellige baggrunde. Der lærer man ting om livet og alle de sociale klasser, som er gode at have med sig i det virkelige liv senere hen,” siger Jesper Buch.

Også Glenthøjs efterfølger på borgmesterposten, Simon Aggesen, har Buch et godt forhold til. De løber mange ture sammen. Han taler også lejlighedsvis med formand Søren Pape og gruppeformand Mai Mercado. Så hvad er det lige ved Det Konservative Folkeparti, der tiltrækker ham frem for andre partier?

”Jeg er loyal over for Frederiksberg, og ja, jeg er da også lidt konservativ. Der er jo en grund til, at jeg er vendt tilbage til Danmark,” siger Jesper Buch og spejder rundt i sit konservativt indrettede hjem.