Her er Anders Johanssons nye ordførerskaber
Anders Johannson er 36 år og fra Ærø.
Anders har indtil nu siddet som stedfortræder for Mai Mercado under hendes barsel, men Anders er efter regeringsdannelsen nu blevet fast inventar i folketingsgruppen. Anders kommer derfor fast ind i gruppen med et lille års erfaring fra Christiansborg i bagagen.
Anders Johansson lever og ånder for Ærø og resten af Danmarks øer og dets beboere, og derfor er Anders fortsat Det Konservative Folkepartis ordfører for landdistrikter og små-øer.
Som noget nyt er Anders blevet ny ordfører, når det kommer til skatter og afgifter samt erhvervsområdet. Anders Johansson har siddet i byrådet på Ærø siden 2010, og han går generelt meget op i kommunale anliggender. Derfor er Anders også blevet ny kommunalordfører.
”Jeg er meget glade for alle mine ordførerskaber, men hvis skal jeg fremhæve et, er det erhvervsordførerskabet. Jeg mener, det er afgørende, at vi hele tiden sikrer, at vores erhvervsliv har de bedst mulige konkurrencevilkår, så vi kan sikre vækst og udvikling i hele landet,” udtaler Johansson og fortsætter:
”En vigtig del af erhvervsordførerskabet er søfarten, som mit hjerte banker for. Jeg har selv en civil begrund fra den maritime branche, og Danmark er en stor søfartsnation, hvilket vi skal arbejde for at bevare og videreudvikle. Jeg glæder mig derfor særligt meget til at arbejde videre med de anbefalinger, som Det Maritime Vækstteam fremlægger i foråret 2017, fordi vi igennem de anbefalinger skal sikre, at vores maritime erhverv fremtidssikres og vores styrke position som søfartsnation bevares og udbygges.”
Landdistrikts- og ø-ordførerskabet spiller også en vigtig rolle for Anders Johansson, som selv er øbo:
”De mindre lokalsamfund og øer er noget, som har en særlig værdi for Danmark – for vores selvforståelse, kultur og historie. Jeg synes, det er vigtigt, at vi bevarer livet i de mindre samfund, for vi har et ansvar for at sikre et Danmark, som er i balance, og som sikrer, at man som borger har job- og uddannelsesmuligheder uanset postnummer.”
I alt har Anders Johansson nu følgende ordførerskaber:
– Skatter & afgifter
– By, bolig & bygning
– Erhvervsordfører
– Forbrugerpolitik
– IT & Tele
– Kommunalpolitik
– Landdistrikter & små-øer
For yderligere kommentarer, kontakt Anders Retz Johansson på 61 62 47 62.