Katarina Ammitzbøll er en vaskeægte verdenskvinde. Hun har rejst i mere end 65 lande på mange forskellige måder. Udforsket det krigshærgede Afghanistan til fods, kørt ad silkevejene i Centralasien og taget lange ørkenture i sin Toyota Landcruiser tværs gennem Egypten.

Da Politisk Horisont møder Det Konservative Folkepartis nye folketingsmedlem på hendes kontor, er hun netop også vendt hjem fra endnu en udlandsrejse. Hun svinger sit nyligt brækkede ben op på bordet.

”Det kræver sit at være nyt folketingsmedlem på krykker,” griner hun og fortæller, at benet brækkede under en vandretur i Frankrig et par dage forinden.

Hele 13 år har Katarina Ammitzbøll – som også er medlem af Kvindelige Eventyreres Klub, der blev stiftet i 1954 – boet uden for Danmarks grænser. Heriblandt i Afghanistan, Senegal, Sydafrika, Egypten, Kirgisistan, USA og Schweiz, hvor hun også har arbejdet internationalt for FN, Danida og A.P. Møller-Mærsk.

Familiær råstyrke

Så hvad har fået en kvinde, der har brugt så meget af sit voksne liv på den internationale scene, til at vende tilbage til kamp for konservatismen i lille Danmark? Svaret ligger i, hvad hun er rundet af. En konservativ kernefamilie, hvor børnene blev opdraget til at tage ansvar for eget liv.

Ammitzbøll er vokset op i Gribskov Kommune i Nordsjælland – på landet mellem Helsinge og Tisvilde. Langt uden for lands lov og ret, som hun selv beskriver det. Faderen var ingeniør og byggede veje i forskellige verdensdele, moderen var sygeplejerske og blev senere jurist. Og så var søskendeflokken stor.

”Vi var mange børn derhjemme, og jeg har ikke fået en krone, siden jeg besluttede at flytte hjemmefra som 17-årig. Jeg føler mig som en stærk kvinde, der har kæmpet hele vejen til dér, hvor jeg er i dag. Der er en vis råstyrke i familien,” siger Katarina Ammitzbøll.

En råstyrke, der har gjort hende i stand til at bo i flere af verdens brændpunkter. Men noget, der virkelig har sat sine spor og præget Katarina Ammitzbøll politisk, var at komme tilbage til Danmark efter mange år i udlandet. Da hun kom hjem, var der ifølge hende sket et skred i holdningen til og omsorgen for hinanden.

Stærk værdipolitik

Hun mener, at der i dag er en helt anden krævementalitet herhjemme, end dengang udlængslen meldte sig hos hende. Derfor er den konservative sag også oplagt at kæmpe for hende.

”Jeg er konservativ, fordi vi står for det private initiativ og den private ejendomsret. Jeg synes, at der er blevet for meget stat, og at staten har taget initiativet fra alt for mange. Vi ser i alt for høj grad velfærd som en ret i stedet for at spørge os selv, hvad vi hver især kan gøre for hinanden,” siger Ammitzbøll og tilføjer:

”Men vi har som konservative stadig en stærk social profil, og vi adskiller os fra mange liberale, der tror, at markedet kan løse alt. Og så er jeg så sandelig også konservativ, fordi vi står for en stærk værdipolitik. I en omskiftelig verden er det vigtigt at have nogle stærke værdier, som vi kan rette os efter,” siger Ammitzbøll.

Vigtigst for Katarina Ammitzbøll er det dog, at Det Konservative Folkeparti er den borgerlige lejrs grønne parti. Hun påpeger, at partiet altid har keret sig om naturen, miljøet og næste generation. Derfor vil hun heller ikke lave hovsa-løsninger på klimaområdet.

”Vi har ikke lige fundet på at tale om klima nu, fordi det er smart. Jeg har hørt folk på Christiansborg snakke om, at man kan ændre verden ved bare lige at sætte en afgift op eller skrue på skatterne. Det kommer ikke til at ske. Vi skal tænke meget mere langsigtet,” pointerer Katarina Ammitzbøll.

Ubeskrivelig tragedie

Ligesom Katarina Ammitzbøll tænker langsigtet i politik, gør hun det også i privatlivet. Hun giftede sig med ham, som, hun troede, skulle være manden i hendes liv.

Men Katarina Ammitzbølls første ægteskab endte ikke i en skilsmisse. Det endte i en tragedie. Hendes første mand var sund og rask, men fik som 41-årig pludselig en dødelig hjerneblødning, mens han kørte ægteparrets bil. Katarina og deres kun ni måneder gamle søn var også i bilen, der forulykkede.

Katarina Ammitzbølls daværende mand overlevede ikke. Gudskelov gjorde hun og sønnen. Men det var en ubeskrivelig tragedie for Katarina Ammitzbøll, og hun flyttede efterfølgende til Schweiz for at få tingene på afstand.

”Jeg var i mit livs krise, og jeg blev ramt så voldsomt, at jeg følte, at jeg nærmest mistede alt, hvad jeg havde. Så jeg tager ingenting for givet. Intet kommer af sig selv, og alt kræver hårdt arbejde,” siger hun.

Ingen weekendture

I Schweiz skete der heldigvis også gode ting. Her forelskede hun sig i sin nuværende mand Jens, som tog turen til alpelandet for at besøge hende. De blev gift sidste år, og han har to drenge, som er blevet Katarina Ammitzbølls bonussønner og gode storebrødre til hendes egen søn, der nu er 11 år.

At være i dansk politik kræver meget af netop familien, forklarer Ammitzbøll. Derfor er hun også meget disciplineret, når hun kommer hjem.

”Man skal huske at lægge telefonen væk, for jeg kunne sagtens være på den konstant. Jeg øver mig i at være til stede, når jeg er hjemme. Men jeg har stor opbakning derhjemme, og det er jeg dybt taknemmelig over. Så jeg prioriterer ikke café- og weekendture med veninderne lige for tiden. Nu handler det udelukkende om familie og politik for mig,” slår Katarina Ammitzbøll fast.