24. årgang | nr. 3 | oktober 2019

Vi skal have fokus på fællesmængden

Intet er lettere end at se forskellighederne. I den borgerlige lejr har det været en kedelig tendens den seneste tid. Det startede med, at Venstre forlod os dagen før valget. Siden er andre stået fast på ultimative krav, som ikke kan eller bør indfries. Det er altså ikke fremmende for samarbejdet.

Men nu er der en ny formand i Venstre, og det, håber jeg, kan blive en frisk start. Det er mit klare budskab til Venstres nye formand og de andre borgerlige partiledere, at vi nu skal fokusere på de ting, der samler os, i stedet for dem, der skiller os. Den borgerlige fællesmængde, om man vil.  

For det er helt afgørende, at vi finder sammen og kæmper for borgerlig politik. Bliver regeringen og støttepartiernes såkaldte forståelsespapir til virkelighed, får det store konsekvenser for helt almindelige danskere, og det er ikke et spørgsmål, om skatten vil stige, men hvor meget.

Tag bare de familieejede virksomheder, hvor regeringen har bebudet en tredobling af skatten. Det bliver dyrt. Ikke bare for familien, der ejer virksomheden, men også for alle de medarbejdere, som risikerer at miste jobbet, fordi der skal samles penge til at betale en urimeligt høj skattebillet.

Selv om vi i den borgerlige lejr skal finde den politiske fællesmængde, er vi naturligvis stadig forskellige partier. Partier, der hver især har sine mærkesager, og som skal have plads til at søge indflydelsen i opposition.

Derfor taler jeg heller ikke om, at vi i fællesskab skal definere et samlet borgerligt projekt, hvor alt er aftalt i regneark inden et valg. Men vi skal love hinanden, og danskerne skal tro på, at vi vil samarbejdet. Det har de formået på den anden side af midten – deres mange uenigheder til trods.

Men nok om den parlamentariske situation for nu. For der er bestemt også ting, der glæder mig i øjeblikket, og som jeg gerne vil fremhæve. Siden valget har vores parti nemlig fået over 1.100 nye medlemmer og samtidig formået at holde på næsten alle dem, der var medlem i forvejen.  

Vores medlemmer kommer i mange afskygninger, som du kan læse om på næste side. Her kan du møde 91-årige Lis, der har været medlem af partiet siden 1946, og 24-årige Malou-Cheanne, som meldte sig ind under valgkampen. Trods aldersforskellen har de to den konservative ånd tilfælles.

Hver og ét af vores medlemmer er værdsat, og det glæder mig, at Det Konservative Folkeparti kan favne bredt. Vi kan stå sammen om et konservativt Danmark. Nu mangler vi bare, at partierne til højre for midten kan stå sammen om et borgerligt.