Forside|Politik|Plejehjemsudspil

Værdighed og ledelse:
Det Konservative Folkepartis plejehjemsudspil

Læs hele vores plejehjemsudspil her

Over de seneste år har vi set for mange eksempler på en ældrepleje, som ikke fungerer. Men på trods af gentagne hjerteskærende dokumentarer, er der ikke sket forbedringer. Det bliver vi nødt til at tage et opgør med. At blive ældre i Danmark skal være noget, man glæder sig til.

De efterhånden mange beretninger og optagelser fra plejehjem og hjemmeplejen viser, at kulturen på nogle plejehjem er blevet kynisk og hjerteløs. Og det vidner om dårlig ledelse, der ikke reagerer på indberetninger klager og fra personale og pårørende.

Den seneste dokumentar viser, hvor galt det går, når systemet sættes før mennesket. Og når ledelsen på et plejehjem ikke tager ansvar.

Det vil vi ændre på, og derfor har Det Konservative Folkeparti lanceret et ældreudspil bestående af ni punkter, som skal forbedre forholdene på de danske plejehjem.