Forside|Skatteplan

Ny skatteplan:
Det skal være billigere at være familie

Med vores nye skatteplan vil vi sænke skatten på arbejde for alle. Vi vil helt fjerne arveafgiften. Vi vil sænke registreringsafgiften. Og vi vil sænke boligskatterne igen. Sådan arbejder Det Konservative Folkeparti for lavere skat. Skridt for skridt. Regering efter regering. Det gør vi, fordi det er resultaterne, der tæller. Med din opbakning kan vi tage næste skridt mod et mere enkelt og fair skattesystem.

Fire hovedelementer

1

Lavere skat på arbejde for alle

2

Arveafgiften fjernes

3

Billigere og grønnere biler

4

Lavere boligskatter

 

Jeg tror på, at når danskerne sætter kryds i stemmeboksen, så er det, fordi de vil have løst en opgave. Vi er først vores løn værd, når vi skaber resultater. Det er derfor, at politik bliver kaldt det muliges kunst. De umulige krav er ingen kunst.

Søren Pape, Partiformand

Vi fremlægger denne skatteplan, fordi vi grundlæggende mener, at danskernes penge har det bedst i danskernes lommer. Og fordi vores skattesystem trænger til at blive forenklet.

Men vi har tilladt os at lave en skatteplan, som vi tror vi kan samle flertal for i Folketinget inden for to valgperioder. Altså inden for ca. otte år. For i sidste ende er det resultaterne, der tæller. Og dette er første skridt.

Vores skatteplan er derfor ikke en plan for, hvordan vi helt opfylder vores langsigtede vision om en flad skat på 33 procent for alle. Eller hvordan vi laver hele systemet for ejendomsbeskatning om, så man først skal betale skat, når man rent faktisk har fået penge i hånden. Men vi tager nogle væsentlige skridt i retning mod vores skattepolitiske visioner – for dig og for Danmark.

1. Lavere skat på arbejde for alle

Danskerne skal have flere penge mellem hænderne. Det er ikke bare mere rimeligt, det øger også arbejdsudbuddet og er godt for vores økonomi. Vi skal belønne de danskere, der går på arbejde hver dag.

Vi øger beskæftigelsesfradraget

For at sænke skatten i bunden øger vi beskæftigelsesfradraget med 7,6 milliarder. Konkret øges beskæftigelsesfradragssatsen (med 4,94 pct.-point) til 15,59 pct. og det maksimale beskæftigelsesfradrag øges (med 17.000 kr.) til 56.300 kr.

Ændringen af beskæftigelsesfradraget vil give en skattelettelse på 4.200 kroner til en klassisk LO’er. 

Der afsættes 7,6 milliarder i 2027. Det øger arbejdsudbuddet med 3.200 personer og øger BNP med 1,8 milliarder i 2027.

Vi sænker skatteloftet

I dag er der en grænse for, hvor høj din samlede skattesats må være, nemlig ca. 52% efter arbejdsmarkedsbidrag. Den ønsker vi at sænke til 50%. Dermed bliver skatten af den sidst tjente krone lavere i kommuner, hvor kommuneskatten er for høj, og den bliver mere ens for alle topskatteydere – uanset hvilken kommune, man bor i.

Ændringen koster 0,65 milliarder kroner og vil øge arbejdsudbuddet med 1.100 personer og løfte BNP med 1,3 milliarder kroner.

Vi hæver topskattegrænsen

Vi har igennem tiden fjernet topskatten for en halv million danskere. Vi ønsker at hæve grænsen for topskatten, fordi det er det mest effektive værktøj til at øge arbejdsudbuddet. Vi skal belønne de danskere, der bidrager meget til statskassen og vores økonomi – ikke straffe dem.
Derfor vil vi hæve grænsen til 800.000 kroner. Med den nye topskattegrænse forventer vi at fjerne topskatten for mere end 200.000 og op mod 300.000 topskatteydere.

Ændringen vil koste 4,7 milliarder kroner, men vil øge arbejdsudbuddet med 6.100 personer og BNP med 7 milliarder kroner i 2027.

Vi skal belønne de danskere, der bidrager meget til statskassen og vores økonomi – ikke straffe dem.

2. Arveafgiften fjernes

Vi afskaffer “bo- og gaveafgiften” (populært kaldet arveafgiften) for virksomheder og private. Arveafgiften betyder i dag, at efterladte skal betale skat af penge, der allerede er betalt skat af én gang. Vi mener grundlæggende, at det er urimeligt at beskatte døde familiemedlemmer.

Det koster 2,6 milliarder i 2027 at afskaffe bo- og gaveafgiften.

3. Billigere og grønnere biler

Bilbeskatningen i Danmark er for høj. Vi ønsker en flad registreringsafgift på 75 procent for benzin- og dieselbiler. Samtidig afsætter vi 2,9 milliarder kroner til en ny lavere registreringsafgift på grønne biler som el-, hybrid- og plugin-biler.

Der afsættes i alt 4 milliarder kroner til at sænke registreringsafgiften.

4. Lavere boligskatter

Danskere betaler for meget i boligskat. Det gælder både grundskyld og ejendomsværdiskat. Derfor ønsker vi at lette boligskatten med 13 milliarder. På sigt ønsker vi en total omlægning af boligskatterne, men er alternativt parat til at reducere boligskatter for 13 milliarder i det nye system. Det svarer til 8.000 kroner pr. boligejer.

Vi letter skatten på boliger for 13 milliarder kroner.

Der skal også være råd til velfærd

Vi bruger ikke rub og stub på skattelettelser. For der skal være råd til velfærd. Med vores plan er der en reserve på omkring 20 milliarder kroner tilbage. Det er vigtigt, at der er penge tilovers, når vi sammensætter en økonomisk plan. Det er ansvarligt. Der skal være styr på de offentlige budgetter. Og der skal være råd til velfærd.

Hvor skal pengene komme fra?

Vores skatteplan, “Det skal være billigere at være familie”, er fuldt finansieret. Vores plan indeholder lempelser for i alt mere end 33 milliarder kroner. Det koster os 26 milliarder kroner, som vi finder i råderummet og ved følgende tiltag:

Højere afgifter på tobak

Ved at hæve afgiften på cigaretter, så en pakke koster 60 kroner, kan vi skaffe 0,4 milliarder kroner til vores skatteplan. Det har også den store fordel, at det vil få forbruget til at falde blandt børn og unge rygere med 75 procent.

Effektivisering af jobcentre og beskæftigelsesindsats

I langt de fleste tilfælde, hvor en ledig finder arbejde, sker det uden hjælp fra jobcentret eller a-kassen. Jobcentret formidler kun kontakten i hvert femte tilfælde, og a-kassens rolle er endnu mindre. Vi vil spare 4 milliarder kroner på jobcentre og beskæftigelsesindsatsen. Det er en politisk prioritering. Flere af vores beskæftigelsesindsatser har negativ effekt og fastholder mennesker i ledighed. Og der er også mange penge at hente, hvis mindre effektive jobcentre kan løfte sig op på niveau med de mest effektive.

Råderummet 2027

På grund af modige og rigtige reformer af dansk økonomi i 00’erne og frem, har vi i dag et råderum i dansk økonomi frem mod 2030. I 2027 udgør råderummet 34 milliarder. Vi bruger 14 milliarder kroner af råderummet i 2027. Det efterlader os med en reserve på 20 milliarder kroner i råderummet, vi i fremtiden kan investere i eksempelvis vores sundhedsvæsen og politi.

Stop for tilgang til efterløn

Vi ønsker at stoppe tilgangen til efterløn fra 2021. I stedet får de mennesker, der har indbetalt til en efterlønsordning, deres penge tilbage. Det vil skabe et arbejdsudbud på 20.000 mennesker i en tid, hvor virksomheder efterspørger arbejdskraft. På denne måde skaffer vi 7 milliarder kroner.

Afskaffelse af seniorjobordningen

Vi ønsker at afskaffe seniorjobordningen. Ordningen er upopulær i kommunerne, der gerne vil have frihed til at kunne ansatte de mest egnede. Ifølge de økonomiske vismænd er det svært at retfærdiggøre ordningen ud fra almindelige, sunde økonomiske principper om, at folk skal behandles lige, såfremt de har lige vilkår. En afskaffelse af seniorjobordningen vil frigøre 0,8 milliarder kroner.