Kameramanden signalerer med noget, som minder om et svømmetag, at gæsterne skal holde sig ude langs væggene, så der bliver en passage fri midtfor. Sø- ren Pape er nemlig på vej til konservativ valgfest, og tv-holdene vil gerne kunne følge hans ankomst fra kampagnebussen op mod scenen.

Et par minutter senere gør den konservative formand sin entré. Pape vinker og ler på sin gemytlige facon, mens han bliver fanget af fotografernes blitz, der lyser den nøddebrune børssal op. Han ser ud over salen og tager stemningen ind, før han sætter munden til mikrofonen og ord på resultatet:

”Hvad, øh… Blev vi lige fordoblet dér,” indleder formanden med et retorisk spørgsmål, der udløser minutlang applaus og konservative slagsange fra publikum. Jubelbrølene er nærmest ved at løfte taget af den gamle børsbygning. Forløsningen er stor. Det samme er den konservative fremgang.

Et politisk forbillede

For prognoserne holder. De grønne går sågar ét mandat frem fra de første exitpolls til det endelige valgresultat, så Det Konservative Folkeparti fremover kan mønstre 12 af slagsen. En triumf, som en stolt Pape tilskriver medlemmer, kampagnefolk, frivillige, ansatte – og ikke mindst Konservativ Ungdom.

Kærligheden er gensidig. ”Vi elsker Pape, og Pape elsker os,” kvitterer de fremmødte KU’ere i kor og hæver deres krus med skvulpende fadøl. Mens for- manden tydeligvis inspirerer mange af de unge i aftenens selskab, taler en anden deltager ved festen om Papes eget politiske forbillede.

”Da jeg mødte Søren første gang, lagde jeg mærke til den figur af Ronald Reagan, som han har på sit kontor,” griner Carla Sands, som er USA’s ambassadør i Danmark og inviteret til festen. Hun forstår godt, at Pape nu selv har opnået stor popularitet som leder af Det Konservative Folkeparti:

”Søren har en fornuftig politik på mange områder. Han er en god leder og meget betænksom. Han tager sit job me- get alvorligt, og jeg synes, at han arbejder for alle danskerne i sin position,” lyder det fra den amerikanske ambassadør, som også kalder Pape for ”a good friend” og ”super guy”.

De gladeste vinder

Den slags tager Pape med jysk ydmyghed, og han dedikerer resultatet til alle dem, som har hjulpet partiet under valgkampen, når journalister og andre spørger. Således også i sin sejrstale, som han runder af med at sige et sidste tak for indsatsen til hver og én, der har bidraget, og slutter:

”Jeg har siddet på hotellet, set andres partiledertaler og tænkt: Hvor er de bare lange. Så skal jeg jo ikke selv holde en lang tale. Her til sidst vil jeg bare sige, at jeg har skrevet til folk hver aften, at det er de gladeste, der vinder. Og ved I hvad? Det var de gladeste, der vandt. Hav en god fest!”

Klokken nærmer sig midnat. Søren Pape forsvinder ud i sommernatten. En partilederrunde mere venter. Dermed også en sidste energiudladning fra partiformanden. Men hvad gør dét, når en lang, hård og krævende valgkamp bliver kronet med den største konservative fremgang i 35 år.