I Danmark er den konservative byrådskandidat Roya Moore skilt. Men ifølge det iranske præstestyre er hun stadig gift med sin eksmand. Iran anerkender nemlig ikke hendes danske skilsmisse. Medmindre Roya Moore også lader sig skille efter shariaens forskrifter, gælder hendes ægteskab stadig i den islamiske republik. Sådan lyder det fra iransk hold.
Da Roya Moore ville skilles gennem statsforvaltningen i 2014, blev hun ringet op af den iranske ambassade. Ønskede hun, at skilsmissen også skulle gælde i religiøs forstand og på iransk jord, var familierettens papirer ikke nok. For at få iransk status af fraskilt skulle hun underskrive en skilsmisseaftale, som Imam Ali-moskeen i København havde lavet.
”Men det nægtede jeg. For jeg bor i Danmark, er dansk statsborger og følger lovgivningen her i landet. Selvom jeg var gift med en iransk mand, så er det ikke islamiske kontrakter, der skal afgøre, om jeg kan blive skilt. Jeg er jo heller ikke praktiserende troende, så jeg nægtede at lade de religiøse krav styre mit liv,” siger Roya Moore, der selv er født i Iran.
Bliver holdt i jerngreb
Hun er bare en blandt flere kvinder, som er blevet presset til at underskrive en skilsmissekontrakt for at blive islamisk skilt i Danmark. I kontrakterne er der ofte listet en række betingelser op. Eksempelvis kan der stå, at kvinden vil miste forældremyndigheden over sine børn, hvis hun bliver gift med en anden mand eller krænker familiens ære.
Andre betingelser kan lyde, at kvinden ikke må flytte mere end 130 kilometer væk fra sin bopæl, og at hun skal betale et større beløb til sin eksmand – herunder aflevere brudegaver tilbage – og til imamen, der udarbejder kontrakten. Det kan også være et krav, at kvinden skal lære sine børn Koranen, det arabiske sprog og at bede fem gange om dagen.
Sådanne krav nærer Marcus Knuth, udlændinge- og integrationsordfører for Det Konservative Folkeparti, dyb afsmag for. Han vil derfor have undersøgt det juridiske grundlag for at lukke ekstremistiske moskeer, der sætter islam over danske retsprincipper, ligesom han vil se nærmere på, om imamer, der udarbejder skilsmissekontrakter, kan udvises.
”Når man udøver social kontrol med så middelalderligt et syn på ægteskab, religion og kvinder, så har man intet at gøre her. Hverken som moské, imam eller ambassade. Jeg forstår slet ikke, at man vil være i vores land, hvis man på så bestialsk vis modarbejder vores fundamentale danske værdier. De her kvinder bliver holdt i et jerngreb af fremmede stater på dansk territorium, og det skal vi ikke acceptere. Vi skal være herre i eget hus,” lyder det kontant fra Knuth.
Iran skal sanktioneres
Derfor har Knuth sammen med den konservative udenrigsordfører, Naser Khader, også kaldt såvel justitsministeren som integrationsministeren og udenrigsministeren i samråd. For når Iran blander sig i danske skilsmisseforhold, er der ifølge Knuth brug for handlekraft på højeste niveau. Der skal sendes et meget klart signal til Iran, mener han.
”Vi skal ikke have et religiøst politi i Danmark. Her gælder dansk lovgivning og ikke fremmedstaters sharialove. Det er mørke kræfter, der vil trænge ind og frarøve danske kvinder deres frihed og rettigheder, men de her afskyelige forsøg på undertrykkelse skal stoppe. Der skal være konsekvens over for Iran,” fastslår den konservative udlændingeordfører.
Mens der er altså brug for handling fra Christiansborg, har Roya Moore også selv taget kampen mod shariakontrakter op. Hun har stiftet foreningen Nour, der forsøger at gøre kvinder stærke nok til at afvise imamerne. Foreningen giver bl.a. kvinderne mere viden om deres rettigheder, og at det kun er demokratisk vedtaget love, der gælder i Danmark.
Har modtaget trusler
At afvise shariakontrakterne kan dog have store personlige omkostninger, har Roya Moore selv erfaret. Hun føler ikke længere, at hun kan tage tilbage til Iran, efter hun nægtede at underskrive den islamiske skilsmisseaftale i 2014. Sådan et dokument ville hun nemlig kunne få brug for at fremvise, hvis hun skulle rejse eller flytte til Iran, forklarer Moore.
”Jeg er blevet taget som gidsel i det her system. At skulle bryde ud af det sociale fængsel har været hårdt, og jeg har måttet betale den pris, som min frihed er værd. Det gør mig ked af det ikke at kunne komme tilbage til Iran, for det er mit fødeland. Mine forældre har støttet mig, men de bor også i et andet land. Så jeg må leve med det,” siger Moore.
I dag har Roya Moore det efter omstændighederne godt og er kommet i et forhold med en dansk mand. Det er der dog mange i hendes netværk, som bebrejder hende, fordi de stadig anser hende for at være islamisk gift. Nogle har cuttet kontakten og taget afstand fra hende, og hun har oplevet at blive tilsvinet og modtage trusler på Facebook.
Føler sig ikke besejret
I starten var Roya Moore bange for konsekvenserne ved at afvise skilsmissekontrakten og indvie offentligheden i sin historie, men byrådskandidaten er ikke længere tynget af frygt. For nok er der en risiko ved hendes ytringer, men hun ser sig selv som en kvindefrihedskæmper, der kæmper for næste generation, og den sag er større, forklarer Moore.
”Det har været en form for psykisk vold. For man føler sig nedgjort og bliver kaldt forræder. Alt det her har sat sig dybt i mig, og det mærker jeg stadigvæk. Men jeg har fået mange positive beskeder fra iranske kvinder, der roser mig for at stå frem med min historie. Det bekræfter mig i, at det er det rigtige jeg gør. Jeg føler mig slet ikke besejret,” siger hun.