Det blev desværre ikke til nogle medaljer til de danske sportsudøver ved årets vinter-OL i Sydkorea. Men opbakningen fejlede ikke noget. Her er vores altid meget energiske og engagerede Brian Mikkelsen inde og heppe på de danske curlingherrer, som vandt 9-8 over de sydkoreanske værter.
Politikere bliver udsat for mange ting. Det kan for eksempel være at puste stjerner, når der skal tages billeder til en artikel. Her ses et skægt fraklip, som Mette Abildgaard har delt på sin instagram. Flere billeder og det velskrevne portræt kan findes på Altinget.dk/magasin. I portrættet kan man læse, at Mette har været aktiv konservativ, siden hun var 14 år gammel.
Brigitte Klintskov Jerkel var i marts en tur i Japan, hvor hun sammen med Folketingets sundhedsudvalg blev klogere på den nyeste teknologi inden for sundhedsområdet. Her studerende hun sundhed, forebyggelse, teknologi og ældreomsorg. Det blev også til et kærligt gensyn med sælrobotten PARO, som allerede findes og skaber glæde på flere plejehjem i Danmark.
Kom ikke og sig, at politikere ikke har humor, efter du har læst denne sms-korrespondance mellem Rasmus Jarlov og en TV 2 journalist. Du finder Rasmus Jarlovs facebook-side her.
Mange dygtige konservative gik på talerstolen i forbindelse med kommunalpolitisk topmøde i Aalborg den 8.-9. marts. Steffen Mølgaard Hansen, byrådsmedlem i Høje-Taastrup Kommune, høstede mange roser for sin tale, der handlede om, at højere lønninger i det offentlige er det samme som serviceforringelser for borgerne. Og løn blev et gennemgående tema på dette års kommunalpolitiske topmøde, da mødet lå efter, at de kommunale overenskomstforhandlinger var brudt sammen.
Det Konservative Folkeparti oplever for tiden en medlemsfremgang. Det er skønt, og politikerne ser frem til at møde de nye medlemmer. I februar havde Mette Abildgaard, Anders Johansson og Søren Pape Poulsen fornøjelsen af at byde nogle af de nye medlemmer velkommen i partiet. Aftenen stod på omvisning i Folketinget og en snak om politik. Politikerne glæder sig til at møde endnu flere nye medlemmer i foråret til lignende arrangementer i Midtjylland og igen på Christiansborg.