23. årgang | nr. 2 | juni 2018

Del via:
 
 

“Når vi giver dansk statsborgerskab, så er det en gave, vi giver til folk, som bidrager til samfundet. Det er ikke et retskrav at få statsborgerskab, men det er noget, man skal gøre sig fortjent til”

 

– Naser Khader

Betingelserne for at blive dansk statsborger strammes

Dansk statsborgerskab skal kun gives til udlændinge, som har været i Danmark i mange år, og som har vist, at de vil det danske samfund og de danske værdier.

Dansk statsborgerskab skal kun gives til udlændinge, som har været i Danmark i mange år, og som har vist, at de vil det danske samfund og de danske værdier. Sådan lød meldingen fra regeringen, da udspillet til en ny indfødsretsaftale blev præsenteret den 16. maj 2018. Med udspillet skal betingelserne for at opnå dansk statsborgerskab skærpes – kort fortalt skal det være sværere at få dansk pas.

“Når vi giver dansk statsborgerskab, så er det en gave, vi giver til folk, som bidrager til samfundet. Det er ikke et retskrav at få statsborgerskab, men det er noget, man skal gøre sig fortjent til,” siger den konservative indfødsretsordfører Naser Khader.

Naser Khader er med i indfødsretsudvalget, hvor de læser og behandler statsborgerskabsansøgningerne og dermed beslutter, hvem der er berettiget til at få det mørkerøde pas, og hvem der ikke er.

“Det er min oplevelse, at der på det seneste har været en del, som er blevet belønnet med statsborgerskab, uden de fortjener det,” siger Naser Khader. Udspillet tager udgangspunkt i indfødsretsreformen, som blev vedtaget i 2015, og ifølge Naser Khader er der derfor hovedsageligt tale om en stramning af den tidligere aftale. Men dog med vigtige stramninger.

Ingen statsborgerskab til dømte
En af de væsentligste stramninger er, at det skal være sværere for straffede ansøgere at få statsborgerskab. Med det nye forslag er det dermed ikke længere muligt at få statsborgerskab, hvis man eksempelvis er dømt for seksuelle forbrydelser eller vold mod børn.

På samme vis skal enhver form for banderelateret kriminalitet også medføre permanent udelukkelse fra dansk statsborgerskab, og det er uanset forbrydelsens omfang.

“Hvis der er noget, bandemedlemmerne er bange for, så er det at blive udvist. I fængslerne laver de bare nye bander. Men ved at fratage dem muligheden for at blive danske statsborgere så har vi også mulighed for at udvise dem,” siger Naser Khader.

Der er i forvejen visse typer af kriminalitet, som gør, at man mister adgangen til statsborgerskabet. Det gælder, hvis man har haft en ubetinget fængselsstraf på minimum halvandet år, eller hvis man er blevet idømt 60 eller flere dages ubetinget fængsel for terrorisme eller landsforræderi. Samtidig kan man først søge statsborgerskab efter en karensperiode, som afhænger af forbrydelsen og straffens omfang.

Dagpenge som offentlig forsørgelse
I det nye udspil lægges der også i højere grad op til, at ansøgeren skal være selvforsørgende for at blive dansk statsborger. I dag må man ikke have været på offentlig forsørgelse såsom kontanthjælp og integrationsydelse det seneste år, hvis man vil have dansk statsborgerskab. Det vil regeringen forlænge til to år.

Samtidig skal dagpenge fremover tælle som offentlig forsørgelse – det har det ikke gjort hidtil. I dag må man desuden højst have været på offentligt forsørgelse i seks måneder ud af de seneste fem år, hvis man vil have dansk statsborgerskab. Den periode vil regeringen forkorte til fire måneder.

Kvalitet af lægeerklæringer skal styrkes
Regeringen vil også styrke kontrollen af lægeerklæringer i dispensationssager, og det er et af de klare konservative aftryk på udspillet. Man kan få dispensation fra kravet om at bestå en prøve i dansk, hvis en lægeerklæring dokumenterer, at man er alvorligt syg.

Men i indfødsretsudvalget oplever de, at kvaliteten af nogle lægeerklæringer er tvivlsomme, og at det er svært at gennemskue, hvorvidt de skal give ret til dispenation.

“Vi vil gerne belønne dem, som forsøger at lære dansk, men hvis man ikke har forsøgt og bare bruger lægeerklæringerne som genvej til dispensation, så skal man ikke tildeles statsborgerskab,” siger Naser Khader.

Konkret vil regeringen derfor oprette en enhed under Styrelsen for Patientsikkerhed, som indfødsretsudvalget kan bede om at undersøge lægeerklæringerne. Gennem enheden kan man få en pædagogisk vurdering af en professionel underviser, som kan vurdere, om det virkelig kan være rigtigt, at en person er for syg til at lære dansk.

For at få statsborgerskab skal man bestå indfødsretsprøven, der stiller en række spørgsmål om det danske samfund og den danske historie, og så have bestået en danskprøve, der som hovedregel svarer til, at man kan mestre dansk på 9. klasse-niveau.

Screeningssamtaler er ikke del af udspil
Naser Khader har som konservativ forhandler desuden arbejdet for at få screeningssamtaler med i aftalen med regeringspartierne – men indtil videre uden held. Dog håber han fortsat, at der er mulighed for, at det kan komme i spil igen under forhandlingerne.

“Ved at afholde samtaler med ansøgerne kan vi finde ud af, om de er demokratitilhængere eller demokratihadere,” siger Naser Khader, der vil høre ansøgerne i deres holdning til eksempelvis demokrati, homoseksualitet og kønsligestilling.

Foruden stramningerne af allerede eksisterende krav indeholder regeringens udspil et forslag om, at ansøgeren skal skrive under på at ville overholde grundloven.

Regeringen vil med udspillet desuden gøre det lettere for dansksindede sydslesvigere bosiddende i Sydslesvig at få dansk statsborgerskab, og så skal fartbøder og andre mindre trafikale forseelser spille en mindre rolle i forhold til at få dansk pas.