En fire meter høj flamingo-skulptur af Dronning Margrethe. Sådan et værk har den erklærede konservative designer Jim Lyngvild kreeret. Busten af majestæten er med til at minde om kulturens værdi for samfundet og Danmark, mener Birgitte Bergman, ny konservativ ordfører på området. Den skal vi huske at påskønne:

”Vi er blandt de ældste monarkier i verden. Og dronningen er for mig en samlingsfigur, som vi kan spejle os i. Hun fortæller os noget om, hvad vi som folk og nation er rundet af. Den historie skal udbredes, og det kan et værk som Lyngvilds være med til. Vi taler for lidt om kultur. Den skal tilbage på dagsordenen,” siger hun. 

Derfor vil Bergman arbejde for, at omprioriteringsbidraget på kulturområdet bliver fjernet. Siden 2016 har kulturinstitutioner været pålagt at effektivisere for to procent om året. Det har været nødvendigt at lade dem se på deres udgifter med et kritisk blik i nogle år – men nu er grænset nået, pointerer kulturordføreren.

”Omprioriteringsbidraget begynder at få konsekvenser for kulturens udvikling og faglighed. Kulturområdet skal ikke undskylde sin plads i de offentlige budgetter. Selv om Det Konservative Folkeparti går meget op i at passe godt på borgernes penge, skal kulturen prioriteres. Ikke alt kan gøres op i penge,” siger Bergman.  

Kulturens parti                                                                                                                                       

Tager man et historisk tilbageblik, så blev den borgerlige kulturpolitik fra startnullerne og et årti frem i høj grad tegnet af Det Konservative Folkeparti. Siden er den trådt en anelse i baggrunden for partiet på grund af det antal mandater, som blev opnået ved folketingsvalgene i 2011 og 2015, forklarer Birgitte Bergman.   

”Det er klart, at vores størrelse har sat nogle begrænsninger for, hvor mange politiske områder vi som parti har kunnet satse på. Derfor er det glædeligt, at vi blev fordoblet ved folketingsvalget. Det giver os mulighed for at markere os mere i kulturpolitikken. Det Konservative Folkeparti skal være kulturens parti,” siger hun.

Men hvorfor er kulturen så vigtig? Fordi den gør Danmark til Danmark, lyder svaret fra Bergman. Kulturen udgør et solidt fundament, hvori danske rødder, erfaringer og værdier er fæstnet. Et fundament, der skal bevares og udvikles ved at understøtte den kultur, som har skabt og stadig former Danmark, påpeger hun.  

”Hvis ikke vi har en kulturel modvægt til de store forandringer, som verden gennemlever disse år, risikerer vi at miste noget af vores nationale identitet. Særligt når vi har et sprog, der ikke tales af mange rundt om i verden. Her gælder det om at holde fast i vores traditioner og egenart gennem kulturen,” siger ordføreren.

Vigtig kontrakt

Ifølge Birgitte Bergman er det vigtigt, at især unge mennesker bliver bevidste om og forstår dansk historie og kulturarv, for det er dem, som får til opgave at sikre og udvikle fundamentet i fremtiden. Derfor skal vi bevare danske kulturklenodier og fortidsminder – men også blive ved med at udfordre nutidens ungdom:

”Vi skal hele tiden pirre vores børn og unges nysgerrighed og understøtte dem i opdagelsesrejsen at være et menneske. Derfor taler vi konservative rigtig meget om en generationskontrakt, hvor vi forpligter os på at vække interessen for kultur hos de unge og samtidig leverer vores kulturelle skatte videre,” siger hun.

Men kultur er mere end klenodier og værdier. Det er også velfærd, understreger Birgitte Bergman. Kulturen har et uforløst potentiale i forhold til at løse opgaver for borgerne, som ikke nødvendigvis skal varetages af det offentlige. Bergman nævner ensomhed som et vigtigt område, hvor kulturen har meget at bidrage med:

”Der er mange, især ældre, som går rundt og savner et netværk. Kulturelle aktiviteter kan give dem mange gode oplevelser og hjælpe med at finde nye fællesskaber. Her kan civilsamfundet være med til at gøre en kæmpe forskel. Samtidig har kulturen jo også meget at byde ind med i forhold til velgørenhed,” siger hun.

Og så er artiklen tilbage, hvor den begyndte. Et godt eksempel på velgørende kultur er nemlig Jim Lyngvilds buste af majestæten. Den bliver også solgt i mindre udgaver, og al overskuddet går til Dronning Margrethes protektioner. Mon ikke Birgitte Bergman som en ægte royalist overvejer at tilegne sig mini-skulpturen?