24. årgang | nr. 3 | oktober 2019

Vi behøver ikke at være så kedelige

Niels Flemming Hansen starter altid med at kigge på folks sko. En slags omvendt elevatorblik. Den gamle skosælger skal først se, hvad folk har på fødderne. En gammel vane, som han fik af at stå i butik i sammenlagt 15 år. Sko siger meget om folk – og slidte sko er no-go, mener han.

Niels Flemming Hansen er iført et såkaldt Racing Green-slips med matchende manchetknapper og klud, da Politisk Horisont møder det nyvalgte folketingsmedlem ved Det Kongelige Biblioteks Have på Slotsholmen i København.

Det er ikke tilfældige farver. Han har nemlig været konservativ, så længe han kan huske.

”Min far var konservativ minister, så jeg har fået det ind under huden tidligt. Allerede da jeg var ni år gammel, tog jeg med til de første vælgermøder og blev sidenhen KU’er. Så det ligger i blodet,” siger Niels Flemming Hansen, mens han vinker til en af de nye folketingskollegaer, der går forbi den stadig sommerlune bænk.

Kendt far

Netop konservatismen er hans mantra. Han drømmer om et samfund, hvor vi passer på de svageste – uden at skræmme de stærkeste. Staten skal heller ikke være en ”frihedsberøvende mor” over for borgerne. Mærkesagerne er et stærkt forsvar og en god infrastruktur.  

Med andre ord kerer han sig om det samfund, som han nu er med til at præge politisk. Og når folk spørger ham om, hvorfor han forlod et job som direktør i sin egen virksomhed for at blive folketingspolitiker, så er det præcis derfor.

Noget, som han – som tidligere nævnt – ikke har et fremmed sted fra. Æblet falder ikke langt fra stammen.

”I valgkampen var der flere, der kom hen og klappede mig på skulderen og sagde, at jeg skulle hilse min far. Da jeg så kom ind på Christiansborg, kunne jeg tydeligt fornemme, at der er noget legendarisk over min far i partiet. Men for mig er han jo bare far Flemming,” siger Niels Flemming Hansen, der også er opkaldt efter sin far.

En spasmager

Mange på Christiansborgs bonede gulve beskriver ham som en frisk og sjov mand. En slags spasmager, der bestemt ikke lever op til stereotypen af en politiker – nemlig glat som en ål og en smule tør.

”Jeg er da en munter mand – nogen vil sige morsom. Man skal passe på med, at ting bliver alt for alvorlige. Der må også godt være en smule løssluppenhed i det her. Vi er jo også mennesker,” siger Niels Flemming Hansen.

Han er typen, som – hvis han er presset – bliver virkelig nørdet og går i detaljen med tingene. Man skal kunne sit stof, som han siger.

Alligevel har han det bedst i et afslappet miljø. Noget, som er sjældent inde bag Christiansborgs mure. Men det er vigtigt at bevare en munter og god tone. Både blandt politiske venner, men så sandelig også politiske fjender.

”Vi behøver ikke være så kedelige – det er jo et arbejde ligesom alt andet,” siger Niels Flemming Hansen.

Reserve-slips

Men dresscoden på Christiansborg er ikke som på alle andre arbejdspladser – i hvert fald ikke for Niels Flemming Hansen. Han går – i modsætning til mange andre – med slips hver dag. Det er en god, konservativ dyd, mener det nye folketingsmedlem.

”Jeg vil gerne have, at der bliver strammet op generelt. For undskyld mig – det er respektløst at komme i folketingssalen på landets fornemmeste talerstol eller på Christiansborg generelt i shorts og sandaler,” siger Niels Flemming Hansen, der altid har et backup-slips i skabet, med et smil på læben.

Apropos at klæde sig ordentligt, så er Niels Flemming Hansen også blevet opmærksom på, at folk nu lægger mere mærke til ham – specielt i lokalområdet. De kigger lige op en ekstra gang, når han går forbi.

”Så det der med at gå til bageren om søndagen uden at have været i bad kan man altså godt glemme. Den går ikke længere,” griner han.

Portræt

Denne artikel er den første i Politisk Horisonts portrætserie. Læs flere portrætter af partiets nye folketingsmedlemmer i de kommende udgaver.