Tale til afslutningsdebat

Vi ser tilbage på et begivenhedsrigt folketingsår. Et år med mange forhandlinger og aftaler.

Vi ser tilbage på et begivenhedsrigt folketingsår. Et år med mange forhandlinger og aftaler.

Jeg måler selv vores fremskridt på, om vi er kommet nærmere et samfund med tryghed og muligheder. Og det mener jeg på flere områder, at vi er.

Før valget oplevede danskerne, at det blev dyrere og dyrere at bo i deres hjem. Grundskylden steg. SKAT’s ejendomsvurderinger var skæve og for høje. Og naboer i ens typehuse fik forskellige regninger.

Det siger sig selv, at det var for dårligt. Borgere i Danmark skal ikke være reducerede til tilskuere i deres eget liv. Hvor staten skaber uforudsigelige og stigende regninger. Boligejerne skal ikke være statens bytte, når skattefar leger Nak & Æd.

Virkeligheden var den, at Kirsten på 75 år, som havde svaret enhver sit, blev ramt af en kæmpe skattestigning. Hun betalte hvert år 38.000 kroner i grundskyld. Men regningen stod til at vokse sig til 108.000 kroner. Alene for grundskylden. Ejendomsværdiskatten kommer oveni.

108.000 kroner i årlig regning til en pensionist. Det er ikke sådan noget, der giver tryghed om ens hjem.

Som den pensionerede Keld fra Brønshøj sagde: »Jeg har kun min pension, og vi kan jo ikke blive boende i huset, hvis himmelflugten fortsætter«.

Men i store træk svigtede det politiske Danmark. Man kunne åbenbart ikke unde Keld at bo på 97 kvadratmeter med sin hustru.

Man skulle tro at der var borgerlig enighed om at stoppe en stigende skat. Ja, naturligvis ville mange sige. Men desværre nej. Det er meget sigende for, hvordan vi behandler boligejere i det her land.

Vi ser anderledes på det, og det gjorde vi også dengang. Derfor sagde vi, at den stigende grundskyld skulle stoppes.

I valgkampen sagde vi det samme. Efter valget sagde vi det samme.

Da vi åbnede det folketingsår, vi er ved at slutte nu, sagde jeg: ”Vi er nået dertil, hvor en helt almindelig familie i Rødovre betaler 26.000 kroner om året i grundskyld for deres parcelhus”. Og der var udsigt til, at den regning skulle stige.

Heldigvis er det lykkedes at få stoppet den stigende grundskyld. Med finansloven for 2016 lykkedes det os at stoppe for 750 millioner kroner skattestigninger til boligejerne. Knap 2,5 milliarder kroner over de kommende fire år.

Det var endda en nominel fastfrysning. Grundskylden steg altså ikke i takt med prisudviklingen eller noget andet. Familierne fik total tryghed om grundskylden. Regningen stiger ikke med så meget som med én øre.

Så her må jeg virkelig rose regeringen og de øvrige partier, der støttede aftalen. Mange tak for den aftale!

Men der er ingen grund til at lade champagnepropperne springe. Vi er ikke i mål. For sagen er ikke slut med fastfrysning af grundskylden.

Derfor har vi skrevet et færdigt udspil, som fjerner grundskylden og ejendomsværdiskatterne helt. For man skal ikke betale skat af at bo i sit hjem. Dét er da tryghed og boligen, man kan forstå.

Der brugt for tryghed om boligen. Men der er også brug for tryghed på gaden.

Derfor er vi glade for, at der optages over 1100 nye betjente på politiskolen de næste to år, mod 900 de foregående fire år.

Det er et resultat, som vi er meget glade for at have forhandlet på plads med regeringen. Der skal være lov og orden til. Og politiet skal have de nødvendige ressourcer. Vi er ikke i mål, men vi er på rette vej.

Jeg ser politiet som en nøglespiller, når vi skal kaste lys over skyggedanmark. Der, hvor politi- og brandbiler overdænges med sten og små erhvervsdrivende afpresses for penge.

Vi bør etablere mobile nærpolitistationer i de belastede boligområder. Danmark skal være ét Danmark. Og lov og orden skal gælde ud i den fjerneste afkrog af den mindste ghetto.

Vi ved, at nogle unge søger fællesskabet de forkerte steder. Det kan både være i ekstreme religiøse miljøer. Men det kan også være i en bande.

Der er masser af muligheder for sunde fællesskaber i Danmark. Og der er masser af uddannelsesmuligheder.

Derfor kan vi også godt sige til skyggedanmarks hårdkogte unge: Vi håber ikke bare, at I finder på noget fornuftigt. Vi kræver det. Og vi ødelægger det kriminelle liv, I troede, I skulle have.

Samtidig har vi aftalt med regeringen om at tage et opgør med hadprædikanter. De er kujoner, som ikke selv tør rejse i hellig krig. Og derfor forpester de unge menneskers gode hjerter, så de kan bruges som marionetdukker. Jeg kan ikke se, hvorfor vi skal lukke den slags destruktive kræfter ind i vores land.

Jeg tror, at vi er på vej i den rigtige retning. Også når det kommer til vækst og muligheder.

Forudsætningen for at kunne tale om et godt velfærdssamfund er, at vi har et godt og konkurrencedygtigt erhvervsliv.

Derfor har vi medvirket til at afskaffe flere afgifter og have fokus på erhvervslivets vilkår.

Og vi har sikret bedre vilkår for generationsskifte i virksomheder. Fordi det ikke er rimeligt, at en datter skal rammes af en særskat og måske fyre medarbejdere, fordi hun vælger at drive sine forældres virksomhed videre.

Vi håber der snart landes en ny gymnasiereform. Det er vigtigt at der sættes fokus på at styrke fagligheden og der ligger meget godt på bordet. Men det er uden for min fatteevne at man ikke kan enes om et karakterkrav på 4, endda når det allerede i dag anses for at være det man skulle kunne honorere. Der bliver jo en indfasning af reformen og dermed kan de unge i folkeskolen gøre hvad de kan for at dygtiggøre sig, hvis det er i gymnasiet de skal være. Alle skal jo ikke være der, men jeg undrer mig over så mange partier der ikke vil stille krav til unge mennesker.

Jeg kan ikke gå fra talerstolen uden at have takket hele salen bredt for samarbejdet om vores veteraner.

For over et år siden foreslog mit parti og jeg, at vi tog os bedre af de hjemvendte soldater, som havde ar på sjælen. De var blevet kastebolde i et system. Og de følte, at de blev set som udgifter i stedet for de mennesker de er. Mennesker, som har været klar til at give deres liv for Danmark. Og vi fandt en løsning med ny lovgivning. Det er ikke sidste gang, at vi kommer til at tale veteranernes sag.

Når vi nu taler om vores veteraner vil jeg også tale om vores forsvar. Danmarks forsvar. Vores forsikring for at leve i frihed og demokrati er medlemskabet af NATO. Vi har svoret en ed om at stå last og brast med de øvrige NATO lande og det kræver at vi styrker vores forsvar. Det kræver køb af nye kampfly og med en finansiering der ikke udsulter to andre værn.

Danmark står ligesom resten af Europa og verden midt i en flygtninge og migrantkrise, som vi har oplevet i dette folketingsår. Det er ikke en let opgave. EU’s ydre grænse skal fungere. Det er det afgørende for os alle sammen.

Jeg er tilfreds med, at vi har kunnet lave aftaler der strammer op om vores udlændingepolitik. Opholdsvilkår betyder noget for tilstrømningen, uanset om vi kan lide at tale om det eller ej.

Jeg vil også gerne takke regeringen for, at vi sammen har strammet sprogkravet til de mennesker, som ønsker dansk statsborgerskab. Man skal naturligvis lære dansk, hvis man vil være dansk statsborger.

Vi nærmer os et samfund med mere tryghed, flere muligheder og respekt for hårdt arbejde. Men der er stadig et stykke vej.

Det var hvad jeg kunne nå. Jeg kunne også glæde mig over en god naturpakke, hårdere straffe, at solen skinner og Kongehuset er kommet på facebook, men jeg stopper her.