Det Konservative Folkeparti logo

Sommergruppemøde: Pressen inviteres til Hillerød

Torsdag den 20. august kl. 13.00 inviterer Det Konservative Folkeparti til pressemøde på Torvet i Hillerød i forbindelse med partiets sommergruppemøde, som finder sted i dagene 19-21. august.

Pressemødet bliver afholdt af Søren Pape sammen med gruppeformand Mai Mercado og politisk ordfører Marcus Knuth.

Det vil efterfølgende være muligt for fremmødte journalister at stille spørgsmål, og ønskes 1:1-interviews, så er dette også muligt, såfremt det er aftalt på forhånd af hensyn til en stram tidsplan. 

Der vil være lidt at spise og drikke for tilmeldte journalister, fotografer og teknikere.

Tilmelding til pressemødet rettes til pressechef Filip Lauritzen på 61625039 eller fl@konservative.dk.

For 1:1-interviews med Søren Pape skal dette aftales med særlig rådgiver Simon Gosvig på 61624878 eller simon.gosvig@ft.dk.

Det Konservative Folkeparti glæder sig til at tage imod pressen torsdag den 20. august kl. 13.00 på torvet i Hillerød.