Sundhedsvæsenet er kronjuvelen i det danske velfærdssamfund. Men vores sundhedsvæsen er under stort pres. Der er behov for at investere i mere personale for at kunne levere tryg, hurtig og mere lokal behandling til danskerne.
Vi ser fødeafdelinger, hvor jordemødrene kun kan varetage akutte opgaver, fordi de har for travlt. Vi ser kvinder, der bliver sendt fra det ene hospital til det andet i taxaer midt om natten med kraftige veer.
Vi ser patienter, som ikke er færdigbehandlede og bliver udskrevet for tidligt fra psykiatrien, fordi der skal frigøres senge til nye patienter. Ofte bliver patienterne, der udskrives, sendt ud til ingenting.
Vi ser tusindvis af danskere stå uden en fast praktiserende læge. Faktisk har svimlende 234.000 danskere i dag ikke en fast læge, som kender dem og deres sygdomshistorik. Det er flere end nogensinde før.
Det er alvorlige problemer, som vi skal tage hånd om. Der er behov for et sundhedsløft. Vi vil sikre flere hænder, så der bliver mere tid til omsorg for patienterne og et ordentligt arbejdsmiljø for de ansatte.
Derfor vil vi bl.a.: