Landsråd 2017: Så er vi i gang!

Det Konservative Folkepartis landsråd 2017 løber som bekendt af stablen i weekenden 23-24. september i Tivoli Hotel & Congress Center. Med over 1000 deltagende er der lagt op til et kæmpe arrangement fyldt med debat, sammenhold og glæde.

Allerede fra morgenstunden var folk fra hele landet mødt op, og dagen blev skudt i gang med en fællessangsversion af klassikeren “I Danmark er jeg født”. Dernæst gik formand Søren Pape Poulsen på scenen til stående ovationer og holdt et brag af en tale, hvor han blandt andet lagde vægt på dyder som ansvarlighed, anstændighed og medmenneskelighed.

Se herunder billeder fra første halvdel af lørdagen. Du kan følge med på både Facebook, Twitter og Instagram resten af weekenden.