Om konservatisme

Den konservative tilgang til politik er ikke baseret på ideologi eller illusionen om fejlfri samfund. Den tager i stedet udgangspunkt i nogle grundlæggende principper...

Egetræ

Revolutioner er af det onde

Konservatismens første politiske tænker var Edmund Burke (1729-1797), der var optaget af at komme den store og stigende ulighed til livs. Burke mente, at revolutioner var af det onde og blev bannerfører for en moderne og stabil samfundsudvikling gennem reformer og gradvise forandringer med udgangspunkt i den foreliggende virkelighed.

I konservatismen er menneskets rettigheder i centrum. Den enkeltes frihed til selv at forme sin tilværelse – i respekt for andres ret til at gøre det samme – er helt central.

At forandre for at bevare

At være konservativ betyder i politisk sammenhæng, at man ønsker at forbedre og forny samfundet. Men en konservativ vil altid søge at bevare det bedste af den tradition og erkendelse, vi allerede har, og bruge det som afsæt for en fremadrettet udvikling af et samfund i balance. Derfor ønsker Det Konservative Folkeparti at “forandre for at bevare”.

Den tredje vej: Frihed under ansvar

Konservatismen repræsenterer hverken den hæmningsløse kapitalisme, hvor hensynet til jordens ressourcer ingen rolle spiller eller den socialdemokratiske planøkonomi. Konservatismen er den tredje vej mellem det socialdemokratiske samfunds lovjungle og liberalismens junglelov.

Konservatismen ønsker at bekæmpe den socialdemokratiske tendens til at udvide statens magt så meget, at menneskets mulighed for selv at forme sin egen tilværelse bliver alt for begrænset. Den konservative tilgang til forholdet mellem menneske og samfund betegnes derfor som frihed under ansvar.

Det organiske samfund

Ingen mennesker er født eller lever uafhængigt af den familie og det samfund, de er en del af. Det forpligter mennesker til at tage sig af deres familie, men også til at passe på og videreudvikle samfundet, som borgere. Ligesom et træ ikke kan vokse uden rødder eller blade, der strækker sig op mod himlen, kan intet menneske eller samfund eksistere uden både trygge rammer og muligheden for at udfolde sig og udnytte sit potentiale. 

Se også: