Vi har brug for en ny klimalov

Vi støtter op om, at Danmark skal have en ny klimalov. Og vi har flere konkrete forslag til, hvad den skal indeholde, så vi samler hele Danmark om en grønnere fremtid.

Der er mange gode forslag til, hvad en ny klimalov skal indeholde. Vi bakker helhjertet op om, at:

  • Vi skal leve op til vores forpligtelser i Paris-aftalen
  • Danmark skal være foregangsland inden for grønne løsninger
  • Danmark fortsat skal være en drivkraft i international klimapolitik
  • Vi skal tænke klimaet ind på tværs af politikområder
  • Klimarådet skal styrkes
  • Der skal sættes femårige delmål mindst 15 år frem

Men vi vil gerne gå skridtet videre. Vi vil samle hele Danmark om en grønnere fremtid. Derfor foreslår vi, at regeringen inviterer erhvervslivet og et styrket klimaråd til grønne trepartsforhandlinger. Sammen skal de sætte de femårige delmål og gøre den grønne omstilling konkret. På den måde kan hele Danmark arbejde sammen og målrettet for, at vi lever op til Paris-aftalen og reducerer CO2-udledningen.

Vi vil samle et nyt og styrket klimaråd, repræsentanter fra dansk erhvervsliv og regeringen. Sammen skal de sikre, at vi lever op til Paris-aftalen og reducerer CO2-udledningen. Vi kalder det grønne trepartsforhandlinger.

Søren Pape, Partiformand

Det Konservative Folkeparti er det eneste borgerlige parti, der…

 

… stemte for Danmarks første klimalov i 2014. Nu ønsker vi en ny, mere forpligtende lov.

… ønsker nationale klimamål med femårige reduktionsmål femten år frem.

… har givet et konkret bud på, hvad en ny klimalov skal indeholde.

Mere om vores forslag

En grøn trepartsforhandling mellem erhvervslivet, regeringen og Klimarådet

Danmark står overfor at skulle levere en markant reduktion af vores CO2-udledninger. Det kan kun lade sig gøre, hvis hele Danmark er med. Derfor skal erhvervsliv, befolkningen og landets dygtigste klimaeksperter sammen finde ud af, hvordan vi bevæger os mod et lavemissionssamfund med netto-nuludledninger i 2050.

Klimamål er kloge milepæle. Vi ønsker at bringe erhvervslivet, Klimarådet og regeringen sammen om trepartsforhandlinger med henblik på at levere klimabudgetter for Danmarks udledning. Klimabudgetterne skal efter britisk forbillede sætte et tal på, hvor meget Danmark må udlede i en femårigperiode femten år frem.

Trepartsaftalerne skal derudover indeholde nationale budgetter for Danmarks CO2-udledning og dermed sætte retningen mod 2050. Delmålene skal sætte retningen for Danmarks vej mod opfyldelsen af Paris-aftalen, og skal genbesøges hvert femte år.

Et stærkere klimaråd, der kan løfte opgaven med at udregne CO2-budgetter og tackle klimaudfordringerne sammen med regering og erhvervsliv

Klimarådet er det primære rådgivende organ for dansk klimapolitik. Med forslaget skal klimarådet gå fra at rådgive regeringen til at kunne forhandle med den og erhvervslivet.

Klimaråddet skal have tilført flere midler, så de får de nødvendige muskler til eksempelvis at kunne udregne CO2-udregninger i forbindelse med de grønne trepartsforhandlinger.

Vores seneste grønne resultater

  • Vi har vedtaget en energiaftale med samtlige af Folketingets partier.
  • Vi opsætter tre havvindmøllepaker på tilsammen 2.400 MW.
  • Vi har vedtaget og gennemført de første teknologineutrale udbud mellem sol- og vindenergi, der har ført til historisk lave priser på vedvarende energi.
  • Vi fortsætter de teknologineutrale udbud for i alt 4,2 milliarder kroner, så vi sikrer, at vi får mest mulig vedvarende energi for de penge, vi har til rådighed.
  • Vi har fremmet elbilsalget ved at udskyde indfasning af en højere registreringsafgift på el- og brændselscellebiler.
  • Vi har sænket prisen på el, så det bliver mere attraktivt at bruge grøn strøm.
  • Vi har vedtaget en ny eksportstrategi, der skal fordoble eksporten af energiteknologi fra 70 milliarder i 2015 til 140 milliarder i 2030.
  • Vi prioriterer forskningen i energiteknologi med 580 millioner kroner i 2020 stigende til en milliard kroner i 2024.
  • Vi har indført en ny pulje til biogas på 240 millioner kroner årligt over 20 år til udbygning med biogas og andre grønne gasser.
  • Vi udfaser kul til elproduktionen frem mod 2030 og erstatter den med grønne energikilder.
  • Vi har afsat en reserve på 400-500 millioner fra 2025 og frem til yderligere investeringer i vedvarende energi.