Danmark: Foreningernes hjemland

63 procent af danskerne har været aktive i det frivillige arbejde over de sidste fem år. 39 procent har været frivillige inden for de seneste 12 måneder.

De frivillige sætter kegler op på fodboldbanen, besøger dem der ikke får andre besøg, tørrer næser på de femårige, booker foredragsholdere til kirkekaffen, støtter konen til manden, der lige er blevet diagnosticeret med demens, og temmelig meget andet. Kort sagt: Vi holder sammen på os alle sammen. Vi frivillige holder sammen på civilsamfundet.

Oftest organiserer de frivillige sig i foreninger. Det er den faste ramme, der er forudsætningen for f.eks. at kunne låne et lokale hos kommunen, når der skal holdes et møde. Foreningen er den juridiske ramme, hvor alle de gode viljer og evner finder sammen. Foreningen får en formand, en kasserér og en, der tager referatet, hver gang de er samlet. Når det kører for foreningen, finder de også en, der skal administrere Facebook, osv.

Et stærkt civilsamfund udgør fundamentet for et samfund, som er kendetegnet ved frivillige fællesskaber, personligt ansvar og sammenhængskraft.

Det var Det Konservative Folkeparti, som i den tidligere VLAK-regering hentede opbakning til at få skabt en stærk civilsamfundsstrategi med det formål at give den lokale frivillighed rundt om i landet bedre vilkår og give udsatte borgere nemmere ved at blive en del af de frivillige fællesskaber.

Det har været intentionen at gøre det lettere at være frivillig, så så mange som muligt kan bruge deres kræfter i det frivillige uden bøvlet bureaukrati og unødvendige dokumentationskrav. Blandt andet blev Landdistriktspuljen styrket, så det i højere grad blev muligt at mobilisere og samle lokalsamfundets forskellige aktører til at finde løsninger på lokale udfordringer. 

Desværre oplever mange fortsat, at det er for bøvlet at være forening, hvilket også f.eks. DGI, DIF og DUF har påpeget i deres politiske udspil om foreningsliv og frivillighed. For i gode sagers tjeneste har samfundet lige så stille og roligt ændret sin tilgang til foreningerne. Der stilles i stadig stigende grad krav til administrationen af foreningerne og dermed til civilsamfundets mulighed for at løfte de fælles opgaver. Mange af kravene udspringer af helt legitime ønsker om at hindre bedrageri og anden kriminalitet, men ofte er kravene til foreningerne indført på måder og med en tilgang, der slet ikke passer til vilkårene for en forening stiftet og drevet af mennesker i deres fritid. Særligt udfordrende er det for små foreninger, der ikke nødvendigvis er koblet op til en landsorganisation.

På den baggrund opfordrer landsrådet folketingsgruppen til:

• At italesætte værdien af civilsamfundets betydning.
• At det fremtidige lovarbejde giver plads til og anerkender de frivillige foreninger.
• At arbejde for, at de eksisterende administrative byrder mindskes særligt for så vidt angår små foreninger.
• At forhandling og implementering af EU-lovgivning sker med øje for vilkårene i forenings-Danmark.