Den grønne skattereform kan gøre Danmark til et grønt foregangsland i klimakampen. Det er en historisk mulighed, vi ikke skal lade passere. Derfor er det afgørende, at der kommer en politisk aftale, som leverer grønne resultater og samtidig stiller os bedre som land.

Regeringens udspil er i sin nuværende form ikke ambitiøst nok til at placere Danmark forrest i klimakampen. Vi mener, at der er fire kriterier, som den grønne skattereform grundlæggende skal opfylde for at gøre Danmark til et grønt foregangsland. For andre lande får kun lyst til at kopiere vores klimaindsats, hvis vi skaber nye muligheder og bedre økonomi for danskerne, mens vi gør Danmark grønnere. Det vil inspirere verden over. Tiden er til at tænke internationalt.

Vi ønsker at rykke klimapolitikken i en borgerlig retning. Hvor vi er villige til at investere i den grønne omstilling, og hvor vi sikrer, at virksomhederne kan være med til at gøre Danmark grønnere, fordi vi ikke udhuler deres konkurrenceevne. Derfor har vi følgende krav til den kommende forhandling:

• Vi skal nå 70 procents-målsætningen
• Danmark skal være rigere
• Skatterne skal ikke stige samlet set
• Vi skal værne om erhvervslivets konkurrenceevne

Vi kan godt lave en grøn skattereform, der indfrier de fire målsætninger. Det kræver ene og alene politisk vilje til at prioritere og investere i den grønne omstilling. Der skal findes veje til økonomisk vækst, så Danmark bliver rigere. I regeringens udspil bliver alle danskere fattigere. Derfor skal vi finde penge til skattelettelser, hvilket f.eks. kan gøres ved at lette selskabsskatten, men andre forslag kan også komme på tale.

Vores forslag til en generel skattelettelse på 1,4 mia. kr. har en positiv effekt på Danmarks BNP på ca. 3,3 mia. kr., og det sikrer, at alle danskere med vores udspil vil blive rigere af en grøn skattereform.

Anm. Regeringens egne beregninger viser, at regeringens udspil til en grøn skattereform forventes at reducere den disponible indkomst for danskerne. Set over hele befolkningen er forventningen, at danskernes disponible indkomst i gennemsnit vil blive reduceret med ca. 400 kr. om året. Forslagene fra Venstre og Det Konservative Folkeparti vil omvendt indebære, at alle danskere kan forvente positiv effekt på den disponible indkomst. Lavet på baggrund af svar til SAU alm. del 360 (2020-21) og af beregninger fra regeringen.

Både regeringen og Det Radikale Venstre ønsker en klimafond. Nu præsenterer vi vores bud på en fond. Vi mener, at der er behov for større ambitioner, og derfor afsætter vi 12 mia. kr. til en klimafond. Vores forslag bygger på en økonomisk ansvarlig tilgang til den grønne omstilling. Vi vil finde pengene til et grønt råderum ved at lave reelle reformer. Fx ved at effektivisere jobcentrene og øge konkurrenceudsættelsen i den offentlige sektor.

Alt det gør vi, fordi vi skal nå 70 procents-målsætningen. Det er en afgørende milepæl, og derfor er det vigtigt med politisk handlekraft til at lave reformer. Derfor foreslår vi følgende:

Vi skal nå 70 procents-målet

CO₂-afgiften inkl. omlægning af rumvarmeafgiften
En CO₂-afgift skal sikre en pris på forurening, og den er samtidig et omdrejningspunkt i en markedsdreven og ansvarlig grøn omstilling. For dermed bliver det dyrere, når man udleder CO2, så der er incitament til at blive grønnere for hele samfundet. Dette oplæg fra Venstre og Det Konservative Folkeparti baserer sig på samme model for CO2-afgiften og med den samme indfasning som i regeringens oplæg.

Som en del af en høj og mere ensartet CO₂-afgift skal en række nuværende energiafgifter på fossile brændsler samtidig lægges om til en samlet CO₂-afgift fra 2025. Det gælder bl.a. rumvarmeafgiften. Med en omlægning vil der ifølge ekspertgruppen som udgangspunkt være tale om en mere præcis beskatning af CO2.

Havvind – hurtigere udbygning frem mod i alt 40 GW i 2050
Der er behov for meget mere havvind, og det haster. Det bør en ambitiøs grøn omstilling som minimum sigte efter. Derfor skal ambitionerne op, og det skal gå hurtigere end de 35 GW i 2050, regeringen sigter efter. Screeninger af det samlede potentiale for havvind i Danmark har vist, at potentialet som minimum er på 40 GW, og det bør vi sigte efter.  Vi vil afsætte midler til at få udbygningen hurtigere i gang. Staten skal ikke længere være en stopklods, når markedet er klar til investere.

Højere ambitioner for biogas
Biogas kan være med til at gøre Danmark uafhængig af naturgas, og set i lyset af den aktuelle situation i Ukraine er det ekstra vigtigt, at vi kommer ud af Ruslands kløer på energiområdet.

Afkobling af gasfyr og mere fjernvarme
I arbejdet med at gøre Danmark grønnere er det helt nødvendigt, at vi får udfaset naturgasfyr fra husholdningerne. Det kræver, at vi hurtigt får afkoblet gasfyr og i stedet ruller fjernvarme ud de steder, hvor det er den rette løsning. Det skal ske med øje for rentabiliteten, så fjernvarmen bruges, hvor den giver bedst mening. Vi afsætter midler til at forhøje afkoblingsordningen og fremme omstillingen, så vi hurtigere kan få udfaset naturgassen. Der bør i den forbindelse tænkes i potentialer for effektivisering i fjernvarmesektoren, så forbrugerne sikres lavere priser. Det skal ses i sammenhæng med, at sektoren skal have bedre rammer for at lave de rigtige investeringer og for at bruge vedvarende energikilder.

Pulje til varmepumper
I de områder i Danmark, hvor det ikke giver mening at rulle fjernvarme ud, kan varmepumper være den rigtige løsning. Den udvikling skal der også sættes skub i. For ikke at efterlade en stor regning til de danske husejere bør der afsættes en pulje til at fremme udskiftning af naturgas til varmepumper.

Skattefradrag for oprindelsesgarantier fra danske vind- og solanlæg
Vi ønsker at fremme ustøttede VE-anlæg i Danmark. Derfor vil vi lave en fireårig forsøgsordning (2024-2027) med et ekstra skattefradrag for indkøb af oprindelsesgarantier fra danske vind- og solanlæg, der aldrig har modtaget produktionsstøtte. Det er desuden et krav, at anlæggene ikke er opført som led i en offentlig udbudsproces, da den type anlæg ikke kan ses som ekstra i forhold til energisystemet. En konkret model skal udformes, hvor rettesnoren er, at det ekstra fradrag matcher den CO₂-afgift, som virksomheden indirekte opkræves via elregningen.

Danmark skal være rigere, og skatterne skal ikke stige

For at Danmark bliver både grønnere og rigere, er det nødvendigt at sænke de skatter og afgifter, der hæmmer væksten mest.

Lavere selskabsskat
For at sikre vores virksomheders konkurrencekraft og gøre Danmark rigere er der behov for at gøre det mere attraktivt at drive virksomhed. En lavere selskabsskat har den fordel, at den kommer alle danskere til gavn. For en lavere selskabsskat vil øge investeringsniveauet og dermed produktiviteten i private virksomheder. En lavere selskabsskat giver samtidig en højere indkomst for alle danskere, så alle nyder godt af, at Danmark også bliver rigere.

Grønt investeringsvindue
Mange virksomheder står over for store omlægninger af deres produktion. For at øge tilskyndelsen til omstille sig og minimere virksomhedernes omkostninger bør vi indføre et investeringsvindue. Det skal gøre det ekstra attraktivt for virksomhederne at omstille sig ved at foretage nye investeringer inden for vinduet –  fx i 2023 og 2024.

Konkret kan det fx gøres ved, at grundlaget for at afskrive midlertidigt øges med en given procentsats af investeringsudgiften for investeringer i driftsmidler (maskiner, inventar, mv.). Det skal understøtte grønne investeringer, og derfor skal ordningen fx sikre, at det, der drives af fossile brændstoffer, ikke nyder godt af de forbedrede vilkår. Hovedprincippet bag skattemæssige afskrivninger er, at der er fradrag for det værditab, der er på et aktiv.

Fastholdelse af hotellers lave rumvarmeafgift
Med finansloven for 2019 blev det besluttet at lempe afgiften for hoteller og lignende virksomheders rumvarme mv. Regeringen har ikke udmøntet dette ved lov, hvilket er problematisk – især  fordi den nu foreslår at droppe lempelsen for at finansiere tiltag i ”Grøn Skattereform”. Vi ønsker ikke at droppe den vedtagne og fuldt finansierede lempelse, som erhvervslivet berettiget må antages at have indrettet sig efter. Det er afgørende, at virksomhederne kan pejle efter politikernes signaler. Det gælder i forbindelse med et prissignal for niveauet af en CO2-afgift frem mod 2030, men det gælder også øvrige politisk vedtagne rammevilkår såsom aftalen om hotellers rumvarmeafgift.

Vi skal værne om virksomhedernes konkurrenceevne

Det er afgørende, at vi giver de hårdest ramte virksomheder en håndsrækning i den grønne omstilling. Derfor skal vi understøtte virksomhedernes muligheder for at omstille sig.

Ekstra tilskud til CCS og CCU
Dér, hvor processerne ikke kan omstilles til at være klimaneutrale, skal vi i stedet se pådet store potentiale, der er i fangst og lagring af CO2 – såkaldt CCS (Carbon Capture and Storage). Det gælder fx for de største CO2-udledere i industrien. Via CCS kan man  fange og lagre den CO2, der frigives, når fx materialer brændes til tegl. Det bør undersøges, om der også kan gives tilskud til brug af fanget CO2 i andre brændstoffer – det, der kaldes CCU (Carbon Capture and Utilisation). Begge metoder har stort potentiale, og vi vil fordele tilskuddene efter, hvor de billigste reduktioner kan foretages.

Afgiftsfritagelse på biogas
Den CO2-neutrale biogas er et middel til at sikre en grøn omstilling af produktionsvirksomhedernes tunge processer, der ikke umiddelbart kan elektrificeres. Derfor foreslår vi, at afgifterne fjernes på biogas, som transporteres via naturgasnettet. En lempelse forventes at reducere CO2-udledningen, da forbruget af naturgas i industrien samlet set vil falde.

Forbedret erhvervspulje – omstilling og energieffektivisering
Målet med erhvervspuljen fra energiaftalen i 2018 er at sikre effektivisering og omstilling af private virksomheders energiforbrug med henblik på at skaffe både energibesparelser og CO2-reduktioner. Puljen er forhøjet i senere aftaler, men  den har ikke været fuldt udnyttet. Derfor er der behov for at forbedre puljen – ikke reducere den, som regeringen lægger op til.

Erhvervspuljen skal være lettere tilgængelig, fx ved at sikre mindre bureaukratiske ansøgningsvilkår og udvide mulighederne for at hente støtte til bl.a. energiomlægninger. Samtidig bør vi se på en fast track-ordning til omstilling væk fra gas. Med regeringens plan vil erhvervspuljen være på omkring 2 mia. kr. frem mod 2030. Med vores forslag vil den i stedet være på 4,6 mia. kr..

Reserve
Klimapolitikken er i fortsat udvikling, og det gælder især den teknologiske udvikling på området. Derfor reserverer vi 3 mia. kr. til fremtidige indsatser, som kan gribe idéer og muligheder, som opstår senere i forløbet. Ligesom reserven kan bruges til at støtte nogle af de erhverv, der har særligt svært ved at omstille sig – som fx fiskeriet og andre brancher, hvor grønne brændsler ikke umiddelbart er tilgængelig endnu. Reserven kan også bruges, hvis en ordning viser sig mere succesrig end den afsatte økonomiske ramme, og der er behov for at skubbe yderligere på udviklingen.

Vejen ind i de aktuelle forhandlinger

Vi går konstruktivt til forhandlingerne og forventer, at regeringen er indstillet på at finde veje til de nødvendige investeringer. For som statsministeren tydeligt har sagt, så skal ”det røde ikke længere stå i vejen for det grønne”. Vi skal rykke på den grønne omstilling nu, og vi skal gøre det på en ansvarlig måde.

For at kunne lande en aftale uden forsinkelser er det vigtigt, at regeringen ikke blander uvedkommende politiske forslag ind i forhandlingen. Tvivlsomt finansierede checks til bestemte grupper har ikke noget med klimaet og omstillingen af industrien at gøre og hører ikke til i den kommende forhandling.

Finansiering

Grønt råderum – fx omorganiserede jobcentre og øget konkurrenceudsættelse i det offentlige
Ved at prioritere anderledes skal der skabes et grønt råderum, som gør det muligt at lave en ansvarlig grøn omstilling. Derfor  vil vi sætte gang i nye tiltag, der kan gøre de store investeringer mulige. Det kan fx  gøres ved at omorganisere vores jobcentre og øge konkurrenceudsættelsen af opgaverne i det offentlige.

Reserve fra ”Aftale om udvikling af Nordsøen”
I ”Aftale om udvikling af Nordsøen” fra marts 2017 blev der reserveret midler til at sikre gode rammebetingelser i dansk erhvervsliv. Vi ønsker, at 75 mio. kr. årligt i 2025-2026 samt 225 mio. kr. årligt fra 2027 og frem indgår som finansiering af den grønne skattereform.

Reserve fra ”Aftale om grøn skattereform”
I ”Aftale om grøn skattereform” fra december 2020 indgik et merprovenu fra afgiftsforhøjelser på ca. 250 mio. kr. årligt. Det indgik i aftalen, at provenuet fra afgiftsforhøjelserne skulle tilbageføres til erhvervene og fastlægges i den aktuelle grønne skattereform. Vi ønsker at bruge de penge i reformen som aftalt.

Afskaffelse af seniorjobordning
I dag går seniorjobordningen til, at seniorer, der opbruger dagpengeretten sent i arbejdslivet, og som er berettiget til efterløn, bliver ansat i bopælskommunen til en overenskomstmæssig løn. Ordningen er overflødig, da  vi står i en situation, hvor der mangler arbejdskraft, som tegner til at strække sig over en længere årrække. Danske seniorer har gode muligheder for at finde ordinær beskæftigelse.

Ekstra indtægter fra virksomhedernes betaling af CO2-kvoter (Indregnet i det økonomiske råderum ifm. Danmarks Konvergensprogram 2022, maj 2022) 
Regeringen har indregnet de ekstra indtægter fra danske virksomheders betaling af CO2-kvoter i råderummet, mens vi foreslår at de penge i stedet for polstring af råderummet anvendes til at skubbe på virksomhedernes grønne omstilling i regi af en ansvarlig grøn skattereform. Når der sælges EU-kvoter i regi af EU’s kvotesystem, så går dele af indtægterne fra salg af CO2-kvoter til den danske statskasse. Energistyrelsen har en højere forventning til kvoteprisen efter de seneste års justeringer af kvotesystemet i EU-regi, og det giver et ekstraprovenu til Danmark betalt af kvotevirksomheder. Dette provenu bør naturligvis tilbageføres til virksomhederne for at forbedre den danske konkurrenceevne og gennemføre en ansvarlig, grøn skattereform.

Vi letter skatten mere end erhvervsbelastningen fra CO2-afgiften

Erhvervsbelastningen er på 2 mia. kr. i 2030 i regeringens udspil. Det modgår vi ved at sænke selskabsskatten med 1 pct-point og afgiftsfritage transporten af biogas i naturgasnettet. Dermed letter vi skatten med 1,5 mia. kr. samlet set efter erhvervsbelastningen er trukket fra.

Anm. Af regeringens eget oplæg fremgår det, at udspillet giver en øget erhvervsbelastning på 2 mia. kr. i 2030. Vi lemper skatterne med 3,5 mia. kr. målt ved det umiddelbare provenu før adfærd og tilbageløb. Samlet set letter vi således skatten med 1,5 mia. kr. efter erhvervsbelastningen er trukket fra. På baggrund af svar til SAU alm. del 360 (2020-21) og af beregninger fra regeringen.