Søren Pape Poulsen|Politik|En røgfri fremtid for vores børn

En røgfri fremtid for vores børn

Der findes ingen sygdomme i Danmark, som slår flere danskere ihjel end kræft. Og vi ved, at rygning er den største enkeltstående årsag til kræft. Derfor skal vi sørge for, at børn går en røgfri fremtid i møde.

Vi har allerede gjort meget. Det Konservative Folkeparti har allerede været med til at sikre røgfri skoletid i skolerne, og at prisen på cigaretter stiger til 60 kroner. Det har fået markant flere børn og unge til at stoppe med at ryge. Og samtidig sikret, at markant færre starter en livslang afhængighed. Men vi er ikke i mål endnu.

For eksempel er det stadig 12 procent af de 14-17 årige, som ikke må købe tobak, der benytter sig af mindst ét tobaksprodukt – på trods af at de slet ikke må købe tobak.

Derfor vil vi:

  • Forbyde at indføre nye kræftfremkaldende tobaksprodukter i Danmark.
  • Forbyde proxysalg af cigaretter til børn under 18 år. I dag er det ikke lovligt at købe cigaretter, hvis man er under 18 år. Til gengæld er det lovligt at få en anden til at købe til sig i stedet. Den unge kan eksempelvis stille sig op uden for en kiosk og få en ven eller andre kunder til at gå ind og købe cigaretterne på vegne af den unge. Det kaldes proxysalg, og i Skotland har man indført et forbud mod denne måde at omgås loven på. Et lignende forbud ønsker vi i Danmark.
  • Indføre et frivilligt elektronisk alderstjek af børn og unge, så mindreårige automatisk får afvist deres køb, hvis de fx forsøger at købe cigaretter.

Læs mere om vores plan for en røgfri fremtid for vores børn

Alle politikområder