Forside|Politik|En styrket indsats for hjemløse

En styrket indsats for hjemløse

Vi skal skræddersy løsningerne, så hver enkelt hjemløs får den støtte, han eller hun har brug for.

Ingen mennesker skal tvinges til at leve et liv på gaden. Desværre er antallet af hjemløse stadig stigende. Den kurve vil vi gerne have knækket, og vi skal skræddersy løsningerne, så hver enkelt hjemløs får den støtte, han eller hun har brug for.

Vi har i denne regeringsperiode blandt andet investeret 250 millioner kroner i en hjemløsehandlingsplan, der tager udgangspunkt i de initiativer, som vi ved virker. Og det er vigtigt, at vi husker på, at for mange handler hjemløshed om mere end det at mangle en bolig. Problemerne starter sjældent med hjemløshed. Fire ud af fem hjemløse har enten et misbrug, en psykisk lidelse eller begge dele, og derudover har mange udfordringer i forhold til sygdom, manglende netværk og kriminalitet. Derfor handler hjemløseindsatsen også om mere end en seng og et måltid mad.

 

Alle politikområder