Forside|Politik|Idræt for et langt og sundt liv

Idræt for et langt og sundt liv

Vi dyrker idræt, fordi vi kan lide det. Flere skal dyrke idræt gennem hele livet. Idræt og motion skaber fællesskab - både når de bedste vinder for Danmark, og når vi mødes med hinanden i den lokale idrætsforening og uden for banen. Alle danskere skal have mulighed for at dyrke idræt.

Idrætten er et omdrejningspunkt for vores fælles dannelse og danske kultur. Mere end hver tredje dansker er medlem og over en halv million danskere er frivillige i en idrætsforening. Det er en folkelig bevægelse med dybe rødder, og som fortsat skal udgøre grundstenen i det danske samfund. Vi skal udvikle idrætslivet og udnytte de fordele, der er ved at dyrke idræt gennem et langt liv. Det er investering i vores alle sammens velbefindende og sundhed til gavn for hele Danmark.

I Det Konservative Folkeparti ønsker vi at inspirere flere danskere til at dyrke idræt. I overgangen fra folkeskolen til ungdomsuddannelser; når man starter på en videregående uddannelse; starter job; stifter familie eller går på pension. Hele livet.

Idræt er sundt og sparer hvert år samfundet for milliarder af kroner

Når vi holder kroppen i gang og er fysisk aktive, fører det en lang række fordele med sig. Vi deltager i fællesskaber, har det sjovt, og vi undgår livstilssygdomme.

  • Foreningsidrætten alene sparer staten for sundhedsudgifter for op imod 1,7 mia. kr. hvert år.
  • Hvis fysisk inaktivitet ikke var en risikofaktor, anslås det, at samfundet ville spare 11 milliarder kroner årligt.
  • 10-13-årige foreningsaktive piger og drenge har markant bedre trivsel, fysisk form og sundhedsprofil end andre.
  • Idræt i skoleregi kan være en stor gevinst for trivsel og sundhed. Et stigende antal studier viser en positiv sammenhæng mellem fysisk aktivitet og mål for faglig præstation eller forskellige kognitive evner.

Derfor vil vi:

  1. Fortsætte ”Motion og fællesskab på recept” og styrke tilknytningen efter recepten udløber. Recepten kan gives til personer i særlig risiko for udvikling af livsstilssygdomme eller personer i behandlings- og rehabiliteringsforløb. Vi ønsker at inddrage flere kommuner i projektet.
  2. Understøtte ”Bevæg dig for Livet” og ”visionskommunerne”. Visionskommunerne arbejder for at få flest mulige borgere til at være idrætsaktive.
  3. Sikre, at udsatte børn og unge får adgang til sportsaktiviteter, for eksempel gennem fritidsvejledning, så børn og forældre vejledes om tilbud til et mere aktivt fritidsliv.
  4. Tilskynde kommuner, der ikke vurderer at have basis for eliteidrætsklasser i folkeskolen, til at gå sammen med nabokommuner og oprette disse tilbud i et samarbejde med Team Danmark.
  5. Tilskynde til, at kommunerne tænker adgang til et aktivt liv ind i byplanlægningen og velfærdsinvesteringer.
  6. Opfordre kommunerne til at lade et lokalt idrætsorgan (f.eks. det kommunale idrætsråd) være høringspart, når der planlægges både kommunalt eller større privat – og boligforeningsbyggeri mv. Dermed får bygherre mulighed for at få forslag til, hvordan plads til bevægelse og idræt kan integreres i opførelsen af byggeriet.
  7. Der er i dag flere aktører end tidligere, der tilbyder idrætsaktiviteter til personer, der ønsker et aktivt fritidsliv. Derfor er der behov for en afdækning af, hvordan vi bedst understøtter et idrætslandskab, der både består af kommercielle virksomheder, offentlige institutioner og frivillige foreninger. Herunder er der behov for at afdække, om der er potentiale for nye typer af samarbejde på tværs.
  8. Afdække, hvilke initiativer der kan rekruttere og fastholde flere unge i idrætten. Ikke efter de er faldet fra, men også i årene før de gør det.
  9. Fokusere på tiden inden frafald ved at sikre, at alle børn i de tidlige år oplever idræt som glæden ved bevægelse. Det bør afdækkes i hvilket omfang de børn, der forlader idrætsforeninger, også holder op med at dyrke motion, og det bør afdækkes, hvad man gør i andre lande for at fastholde unge i idrætten.
  10. Indføre Idrættens Uge med fokus på idræt, bevægelse og foreningsdemokrati i uge 41, således at ugen kulminerer med skolernes motionsdag.
  11. Fortsætte og understøtte ”åben skole”-initiativet, så børn får indblik i det lokale idræts- og fritidsforeninger såvel som folkeoplysningsforbundene. Samspillet mellem skolerne og idrættens organisationer kan også styrkes gennem certificeringer og erfaringer med udeskoler, hvor f.eks. natur og udeliv bringes i spil i undervisningen.
  12. Arbejde lokalt med, at flere laver ordninger som fritidspas eller indgår samarbejder med foreninger som Broen, så de familier med lav indkomst kan få støtte til, at deres børn bliver idrætsaktive og kommer ud i idrætsfællesskaberne.
  13. Opfordre kommunerne til at begynde forsøg, hvor lærere og pædagoger ansættes i delte stillinger mellem fritidssektoren og skolerne.
  14. Tilskynde kommuner til at samarbejde med private aktører som fitnesscentrene for at komme elevønsker fra 8. -10. klasse i møde.
  15. Støtte de kommuner, der samarbejder med foreningsfitnesscentrene om adgang for elever fra 8. – 10. årgang i undervisningstiden i idrætstimerne.
  16. Give flere ældre mulighed for at lave fysiske aktiviteter hver dag. En lang række plejecentre er i dag allerede certificerede af DIF eller DGI. Vi vil certificere flere plejehjem og aktivitetscentre, således at flere ældre får fysisk aktivitet hver dag.
  17. Skabe gode rammer for alle typer motion f.eks. gennem bynære stier og gode toiletforhold.
  18. Etablere partnerskaber mellem fitnesscentrene og det offentlige, så seniorer kan anvende centrene til senior-motion uden for de travle tidsrum.
  19. Arbejde for projekter, der giver demente et aktivt og socialt liv. Det kunne eksempelvis være ved at genoptage ”Den demensvenlige idrætsforening”, der gør det nemmere for mennesker med demens at være fysisk og socialt aktive.
  20. Indføre en senioruge i idrætten, der kobler og viser tilbud til seniorer.
  21. Tilskynde kommuner til at vise, hvordan man kan leve et aktivt seniorliv i kommunen, og sikre adgang og mulighed for at bevæge sig.
  22. Arbejde for, at idræt medtænkes i handleplaner og tilbud til personer med handicap og udsatte borgere. Sikre, at der er idrætsprojekter i hele Danmark, som kan bidrage til en tilbagevenden til samfundet for udsatte borgere.
  23. Opfordre til at, der bliver udarbejdet mere viden på området. Det sker i erkendelse af, at viden er vejen til at udbrede de mange gode ting, som idrætten kan medføre for udsatte borgere og borgere med handicap.
  24. Sikre opsøgende arbejde om idrætstilbud til udsatte og borgere med handicap.
  25. Sikre gode adgangsforhold til idrætsfaciliteter, samt gode tilskuerforhold til personer med handicap.
  26. Sikre kompetenceopbygning hos trænere og aktive i idrætsforeningerne, så de får en forståelse for sygdomme og diagnoser, så flere idrætsforeninger kan inkludere børn og unge med et handicap (for eksempel autisme).

Alle politikområder