Forside|Politik|Udviklingsbistand

Udviklingsbistand

Vores udviklingspolitik handler om at give de fattigste og mest udsatte mennesker i verden flere muligheder for selv at skabe vækst og bedre levevilkår i deres egne lande. For der er mennesker her i verden, som lider nød på en måde, vi ikke kender til i Danmark.

I Det Konservative Folkeparti vil vi gerne hjælpe dem til bedre levevilkår, og vi fokuserer på at give disse mennesker muligheder for at kunne tage hånd om deres egen udvikling. Herhjemme skal vi huske, at pengene ikke gør godt, bare fordi de er sendt afsted – vi skal sikre, at pengene går til reel udvikling og ikke korrupte statsledere. 

I Det Konservative Folkeparti mener vi, at man bør øge fokus på de værdier, der følger med udviklingsbistanden. Der skal tages højde for demokrati, menneskerettigheder, modvirkning af korruption og bæredygtigt miljø, når vi fremover fordeler udviklingsbistanden. Og vi skal sikre os en effektiv indsats, hvor færre penge går til administration, og flere penge går til reel udvikling.

 

Alle politikområder