Forside|Politik|Værdig tilbagetrækning

En værdig tilbagetrækning

Konservative har sikret pension til nedslidte

Da vi var i regering indførte vi en seniorpension, som giver nedslidte mulighed for at gå på tidlig pension. Den har siden 1. januar 2020 givet 12.700 danskere, der ikke længere kan arbejde, mulighed for en værdig alderdom.

Det er en ordning, der er målrettet nedslidte. Det er krav, at man ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen for at få den.  ´

Man skal søge og tildeles seniorpension, men ordningen udmærker sig ved at langt de fleste får ordningen, når de søger. 4 ud af 5 ansøgere har indtil videre fået seniorpension.

Regeringens Arne-pension omfatter langt flere end personer, der er nedslidte. Faktisk er det slet ikke et krav, at man er nedslidt for at få Arnepension. Arnepensionen giver i stedet pension til personer uanset om de nedslidte eller ej.

Med Regeringens Arne-pension kan en frisk og rørig funktionær, der har siddet på kontor på deltid hele sit arbejdsliv have krav på Arnepension, mens en brolægger, der startede som 21 årig, og har arbejdet fuldtid, aldrig ville kunne få det. Det mener vi er urimeligt.

Med den borgerlige seniorpension, kan personer med 20-25 års fuldtidsbeskæftigelse og mindre end 6 år tilbage på arbejdsmarkedet gå på pension, hvis de ikke kan arbejde mere end 15 timer om ugen.

Seniorpension

  • Giver nedslidte med 20-25 års fuldtidsarbejde tidlig pension.
  • Træk dig 6 år før pensionsalderen.
  • Op til 19.331 kr. om måneden
  • Holder raske og rørige på arbejdsmarkedet.

Arne-pension

  • Ingen får den, fordi de er nedslidt.
  • Krav om +42 år på dagpenge, del- eller fuldtidsarbejde.
  • Træk dig 1-3 år før pensionsalderen
  • Op til 13.740 kr. om måneden.
  • Svækker beskæftigelsen med mere end 9.000 fuldtidspersoner
  • Gør Danmark fattigere

Arnepensionen skader dansk økonomi

Når man målretter en pensionsordning til nedslidte, er det både godt for de nedslidte, der er sikre på at få den, men det er også godt for dansk økonomi, fordi vi ikke trækker friske og rørige ud af arbejdsmarkedet.

S-regeringens egne embedsmænd har vurderet, at Arnepensionen svækker beskæftigelsen med mere end 9.000 personer. De seneste tal tyder på, at det tal kan blive større.

Allerede næste år vil 1.000 sygeplejersker eksempelvis kunne vælge Arnepension og stoppe med at arbejde, uanset om de er nedslidte eller ej. Det på et tidspunkt, hvor der er et historisk stort pres på sygehusene. Tilsvarende sukker den private sektor efter medarbejdere.

Alle, der kan arbejde, har vi brug for bliver på arbejdsmarkedet, men samtidig skal vi tage os af dem, der ikke kan arbejde. Det hensyn sikrer seniorpension. Det gør Arnepensionen ikke.

Hvad så hvis sygeplejerskerne er nedslidte, skal de så ikke kunne gå på pension? Jo, og derfor har vi indført seniorpension, og den vil man vælge. For mens Arne-pension kun giver op til 13.740 kr. om måneden, giver seniorpensionen op til 19.311 kr.

Arnepension med 21 års fuldtidsarbejde uden at være nedslidt

De tilfældige krav i regeringens Arne-pension til, hvor langt tid, man skal være på arbejdsmarkedet i stedet for, hvor vidt man er nedslidt, betyder, at en nedslidt brolægger, der startede som 21-årig, ikke kan få Arne-pension, mens en frisk kontorarbejder, kan gå tidligt på pension – blot fordi han startede lidt tidligere. I boksen herunder, kan du se et eksempel på en, der har krav på Arnepension selvom vedkommende ikke er nedslidt:

En person vil kunne få ret til ét års tidlig tilbagetrækning efter, blot 21 fuldtidsarbejdsår fra vedkommende var 18 år til vedkommende fylder 61 år. Eksemplet er ikke et ekstremt tilfælde, men kræver blot, at man har arbejdet det meste af sit liv på deltid.

  • Sabbatår som 18-årig.
  • Begynder studie som 19-årig og arbejder deltid (20 timer ugentligt) og er færdig med studierne som 23-årig.
  • Herefter arbejder personen fuldtid (37 timer ugentligt) i 2 år indtil vedkommende er 25 år.
  • Herefter arbejder personen på deltid (20 timer ugentligt) indtil vedkommende fylder 64 år. I denne periode oplever personen dog også tre ledighedsperioder, hvoraf to ledighedsperioder varer 2 år og en ledighedsperiode varer 1 år (5 år i alt som ledig).

Alle politikområder