Mærkesager

Det Konservative Folkeparti arbejder for et samfund i balance. Med både større frihed og stærke fællesskaber. Vi arbejder for dig og for Danmark og er klar til at tage ansvar.

Kampen for vores klima og miljø stopper aldrig

Det Konservative Folkeparti har altid været det grønneste af de borgerlige partier i Danmark. For konservative er kampen for vores klima og miljø hjerteblod. Vi skal kunne give en sund klode videre til næste generation.

Grønne konservative resultater

  • Vi har vedtaget en energiaftale med alle Folketingets partier.
  • Vi opsætter tre nye havvindmølleparker frem mod 2030 på tilsammen 2.400 MW.
  • Vi har sikret konkurrence mellem sol- og vindenergi om, hvad der kan levere billigst strøm til danskerne. Det har ført til historisk lave priser på vedvarende energi i Danmark.
  • Vi har afsat 1,1 mia. kr. til økologi i 2018-2019, og skabt en solid vækstplan for dansk økologi.
  • Vi har øget kontrollen med og strammet reglerne over for de største fiskere.

Grønne konservative visioner

  • Temperaturen i verden må ikke stige mere end 1,5 grader.
  • Danskernes forbrug af el skal være helt dækket af vedvarende energi i 2030.
  • Vedvarende energi skal dække mindst 55 procent af Danmarks behov for energi i 2030.
  • Mangfoldigheden i dyre- og plantelivet er faldende. Den udvikling skal vendes!
  • Vi skal øge det økologiske landbrugsareal, så det fylder 15 procent af det samlede landbrugsareal.